Spørgsmål og svar om genåbningen

Af elte
15.05.20
Bibliotekerne i Sorø og Dianalund og Bykontoret åbner mandag den 18. maj. Har du mange spørgsmål, så er svarene måske her.

Jeg har en reservering stående, som jeg ikke nåede at afhente i marts – står den der stadig?
Ja, det gør den. Du kan hente den senest lørdag d. 23/5.

Kan jeg reservere nu?
Du kan reservere på sædvanlig vis fra den 18. maj via hjemmesiden og via app’en Biblioteket. Du kan også få bibliotekarerne til at reservere for dig. Men kun Sorø Bibliotekernes egne materialer.

Kan jeg aflevere de bøger, m.m., som jeg lånte, før I lukkede?
Ja, det kan du godt. Du har en lang afleveringsfrist, de skal bare afleveres inden d. 21. juni. Du skal naturligvis ikke betale gebyrer. Så du behøver ikke komme lige den første dag vi åbner med alle dine lånte materialer på én gang. 

Kan jeg reservere over bibliotek.dk?
Der bliver åbnet for bestilling via bibliotek.dk mandag d. 25. maj.

Hvad er jeres åbningstid egentlig?
Bibliotekerne har kun åbent i betjent tid.
Sorø: mandag – tirsdag – torsdag kl. 10-17 fredag 10-15 lørdag 10-13 – det gælder også for Bykontoret.
Dianalund: mandag og torsdag kl. 13-17 tirsdag kl. 10-14.

Kan jeg låne nogle af de nye bøger, spil og andre materialer, der er kommet mens bibliotekerne har været lukket?
Vi har ikke modtaget nye materialer, og vi ved ikke, hvornår de kommer. Men når vi begynder at få dem leveret igen, så kommer de løbende på hylderne.

Hvorfor kan jeg ikke:

  • bruge jeres printer, scanner eller kopimaskine
  • læse dagens avis
  • hurtigt slå noget op på jeres pc
  • lege i børnebiblioteket, når nu institutionerne er åbne
  • arbejde i Læsesalen
  • mødes med Strikkeklubben

Svar: Folketinget gav den 8. maj tilladelse til ’ind- og udlån’ på bibliotekerne. Det vil sige, at man ikke må tage ophold på biblioteket og alle disse aktiviteter opfattes som 'ophold'.

Kan jeg selv lukke mig ind på biblioteket, når der ikke er personale?
Nej desværre – vi har kun åbent i betjent tid

Kan jeg fortsat bestille bøger til afhentning i Stenlille?
Ja det kan du godt. Når der mandag den 18. åbnes for reserveringer, så kan du også bestille til afhentning i Stenlille som vanligt.

Hvilke forholdsregler har I taget i forhold til smittefaren?
Bibliotekerne lukker kun langsomt og gradvist op. For at minimere smittefaren er sikkerheden i højsædet på bibliotekerne og prioriteret højt. Vi følger de officielle regler med afstand, vask af hænder, rengøring og sprit. Du vil også opleve at vi har flyttet rundt på nogle ting for bedre at fordele jer i rummene og forhindre at for mange samles på samme sted på én gang. 

Hvornår åbner I igen – sådan rigtigt, som før coronaen?
Det ved vi ikke. Det afhænger af Folketinget. Følg med her på hjemmesiden og på vores Facebook side.