Hærværk på Dianalund Bibliotek

Af doha
31.08.16
Pressemeddelelse fra Sorø Kommune.

I går eftermiddag ved 17-tiden blev Dianalund Bibliotek udsat for hærværk. En udlånsautomat blev væltet og syv pc’er blev ødelagt. Hærværket er anmeldt til politiet. Biblioteket er i dag åbent som sædvanligt.  

Politiet efterforsker sagen blandt andet ved hjælp af optagelserne fra overvågningskameraerne på biblioteket. Episoden giver ikke umiddelbart anledning til ændringer i borgernes adgang til det åbne bibliotek. 
Biblioteksleder Mia Sørup siger:

- Det er drøn ærgerligt, og jeg håber naturligvis, at det er både første og sidste gang, vi oplever den slags. Episoden har vist, at vores overvågningsudstyr fungerer efter hensigten og giver politiet et godt udgangspunkt for efterforskningen af sagen. Så nu afventer vi politiets efterforskning, og i mellemtiden fortsætter biblioteket som hidtil – dog med lidt færre pc’er til rådighed.