Bibliotekerne lukker helt ned i 2 uger

Af elte
12.03.20
Sorø Bibliotek & Bykontor og Dianalund Bibliotek lukker helt ned i 2 uger.

Kære alle,

Bibliotekerne i Sorø kommune og Sorø Bykontor lukker helt ned fra fredag den 13. og 2 uger frem. Både betjent og selvbetjent tid. Dette er konsekvensen af de tiltag Statsministeren har fremlagt onsdag aften.

Derfor aflyses arrangementer i marts også. Billetter købt hertil kan refunderes, også når vi åbner igen, selv om det er efter den gældende dato.

Den krise hele landet står i, berører os alle på biblioteket. Derfor lukker vi naturligvis bibliotekerne. ...

Vi vil prøve at forlænge lån og vil refundere gebyrer, der må komme på lånte materialer i lukkeperioden. Dette sker med stor hast, så derfor beder vi om forståelse for den uvante og kritiske situation.

Vi forventer at åbne igen mandag d. 30. marts kl. 10.

Med venlig hilsen
Mia Sørup
Biblioteksleder