Læs udenlandske aviser på din tablet eller smartphone

Af elte
26.05.15
Du kan helt gratis læse tusinder af aviser derhjemme og på dit lokale bibliotek. Du kan læse dem fra mere end 100 lande og på omkring 60 sprog, dog ikke på dansk (ophavsretten for danske aviser forhindrer det).

PressReader er en app til Library Press Display, som er en base med online adgang til udenlandske aviser.

Med PressReader får du en brugergrænseflade, der er enkel, velkendt og overskuelig.

Du kan downloade op til 5 aviser i døgnet og læse dem efterfølgende, helt uden forbindelse til Internettet.

Alt hvad du skal have, er en tablet og en PressReader applikation/program, som du downloader direkte til din tablet. Der findes en PressReader app både til iPad/iPhone, til Android, til Windows 8 og til Kindle.

Sådan gør du:

  • Du skal hen på dit nærmeste bibliotek for at du gratis kan downloade fra PressReader.
  • Vi giver dig adgang til, via bibliotekets gratis wifi, at downloade avisen til din tablet.
  • Herefter kan du tage den med hjem og læse videre.

 

Tags