
Vær med til at kortlægge Naturpark Åmosen
Nedenfor kortet er der opsat en grøn postkasse, hvor man kan lægge sin historie fra Åmosen. Historierne kommer til at indgå i en stor kortlægning af særegne steder i naturparken og bliver tilgængelige på et digitalt kort – et såkaldt geopedia, der ikke blot viser Naturpark Åmosens fysiske virkelighed, men som også viser alle de spændende, personlige og skjulte fortællinger, som gemmer sig i landskabet.
Fortæl din historie om et sted
Nogen kan måske huske dengang, der blev gravet tørv i mosen, andre kan have minder om en våd kanotur med klassen. Alle historier om steder, naturen og kulturen har værdi for kortlægningen.
Man kan også sætte ord på de lokale værdier direkte på det digitale kort, som man finder på projektets hjemmeside: Naturparkaamosen.dk Her kan man også læse mere om, hvordan man som borger eller forening kan være med til at etablere nye stier og attraktioner i naturparken.
På tur i Sorø Kommune
Hos os finder du et godt udvalg af cykelruter og vandrekort til ture i lokalområdet og selvfølgelig et bredt udvalg af guidebøger.