Pernille med Ester & Vester hæftet
Pernille med Ester & Vester hæftet

Ester & Vester oplevelsesjagt: Sommertilbud 40,- kr.

15.07.22
Oplevelsesjagt for børn. Lær Sorøs historie at kende - på en sjov og spændende måde.

Tag på en oplevelsesjagt med Ester & Vester. Med oplevelseshæftet i hånden kommer man ud på en historisk gåtur, hvor man i børnehøjde oplever Sorø bys historie gennem sjove opgaver, der skal løses undervejs. 

Sorø by har en lang historie bag sig og mange personer fra danmarkshistorien har haft deres gang her. Du går i fodtrinnene på f.eks. Ludvig Holberg og Biskop Absalon.  Det er en ægte oplevelsesjagt med historier om en øde ø midt i Sorø Sø, Frater-brønden, der står mellem Klosterkirken og Sorø Akademi, og meget andet.

Med hæftet Ester & Vester i hånden er man garanteret en god og sjov oplevelse. Turen slutter på Sorø Bykontor, hvor der venter en lille overraskelse.

Oplevelsesjagten er for børn mellem 5-10 år og er en sjov måde at opleve Sorø på. Voksne må også gerne lege med og de lærer helt sikkert også noget. Hæftet får man med hjem, så man kan hygge sig med at tegne og farve figurerne – samt vise venner og familie mindet om en skøn oplevelsestur i smukke gamle Sorø.

Oplevelsesjagten koster 40,- kr. og kan købes på Sorø Bykontor.