Torsdagsteamet anmelder: Fantasybøger

Af doha
17.12.18
Anmelderklubben for børn/unge deler ud af deres læseoplevelser.

Der kommer helte tiden nye fantasybøger. Hvilket glæder rigtig mange læsere. Denne måned er bibliotekets anmelderklub blevet præsenteret for et lille udpluk af nye fantasybøger. Da klubbens medlemmer er ivrige fantasylæsere, så er det nogle virkelige kendere, der giver deres vurdering.
Bøgerne får også stjerner, helt op til 5 stjerner, hvis bogen er rigtig god.

Sophie: Ravnedrengene af Maggie Stiefvater
Pigen Blue er den eneste i sin familie, der ikke er synsk. Hun er blevet spået, at hun vil slå sin største kærlighed ihjel. Hun møder ravnedrengene, der går på en fin drengeskole og så begynder eventyret. Bogen er mega god og spændende, den er meget beskrivende i sproget.
Giver bogen 5 stjerner.

Adam: Ørkenspyddet af Peter V. Brett
Bogen handler om drengen Ahmann Jardir, som er kriger i en hær, der bekæmper ørkenens dæmoner.
Handlingen er lidt uoverskuelig med mange personer, men sproget er godt og personerne nuancerede.
Giver bogen 5 stjerner.

Isabella: Havpigen Alea – vandet kalder af Tanya Stewner
Bogen handler om en pige, der har allergi overfor vand. Hun bor hos sin plejemor. Da plejemoren bliver syg, kommer Alea ud på skibet Cruisis, hvor der er andre hjemløse børn. Bogen er god og underholdende.
Giver den 5 stjerner.

Freya: Woodwalkers – Carags forvandling af Katja Brandis
Carags er et menneske, som kan forvandle sig til en puma. Han løber hjemmefra for at leve i menneskeverdenen. Bogen måtte godt have været meget længere.
Giver den 5 stjerner.

Dorte: Blodets bånd af Christian Kronow
13 årige Saxo bor alene med sin far. Saxo tror at hans far er bibliotekar, i virkeligheden er faderen en hemmelig kriger, der prøver at redde jorden. Bogen er kedelig, meget langtrukken.
Giver den 2 stjerner.

Foto af de anbefalede fantasybøger
Materialer