Slaraffen Børneloppemarked 2019: Bestil en stand

Af doha
12.04.19
Hvad er Slaraffen Børneloppemarked? Hvis du er så heldig at være barn i Sorø, så har du i år mulighed for at sælge dit gamle legetøj videre og samtidig gøre en god handel til Slaraffens Børneloppemarked.

Børneloppemarkedet løber af staben lørdag den 25. maj fra kl. 11-14 i Storgade (Sorø) som en del af Slaraffen Børnekulturfest 2019 - så byen bliver fyldt med musik, aktiviteter, sjov og løjerlig underholdning.

Hvor finder det sted og hvor stor er standpladsen?
Som det kan ses på det medfølgende kort, vil der være 32 stande til rådighed fordelt ned af Storgade sammen med festdagens øvrige spændende stande. Hver af standpladserne indtager rummet mellem to gadesten og/eller træer i Storgade. Man har derfor ca. 8 m2 til rådighed. Se billedeksempler her på siden.

For hvem & Hvad må der sælges?
Børneloppemarkedet er KUN for børn bosat i Sorø kommune - dog helst med hjælp fra en voksen. På børneloppemarkedet må børnene kun sælge brugt legetøj, -børnecykler, -børnetøj og lignende.

Det er IKKE for professionelle kræmmere.
Der må ikke uddeles politisk og/eller kommercielt materiale på børneloppemarkedet.
Der må ikke sælges mad og/eller drikkevarer fra boderne.
Kun privatpersoner kan få en stand på Børneloppemarkedet.

Pris & tilmelding:
En stand er gratis. Du kan sikre dig en standplads ved at sende en mail til ebla@soroe.dk med følgende informationer:

  • Fornavn på barn/børnene.
  • Fornavn på voksenhjælper(e).
  • Tlf. på minimum én voksenhjælper (bliver standens kontaktperson).

Du vil derefter hurtigst muligt modtage en beskæftigelsesmail, et stand nr. samt din stands placering. Tilmelding skal ske senest fredag den 17. maj kl. 12.

Standende uddeles efter ’først-til-mølle’ princippet. Man kan ikke komme med specifikke ønsker til standens placering.

Praktisk:
I år bliver ’Sorø By Løb’ afviklet op til at børneloppemarkedet starter. Vær derfor
opmærksom på, at det ikke vil være muligt at køre ind på storgade for at afsætte sine ting/borde mm.. Du skal selv medtage bord og lignende til din stand. Det er ikke muligt at leje et bord.

 Kort over standpladserne