Tirsdagstræf om læsekredse 20/10 i Sorø

Af elte
09.09.20
Har du lyst til at fortælle om din læsekreds, finde nye medlemmer eller måske starte en ny op, hører vi gerne fra dig.

Tirsdag d. 20/10 kl. 10-11.30 på Sorø Bibliotek holder vi Tirsdagstræf med temaet: Hvordan kommer jeg med i en læsekreds?

Har du længe haft lyst til at være med i en læsekreds, men måske ikke turdet kaste dig ud i det? Er du usikker på, hvordan det foregår, når man er med i en læsekreds? Har du lyst til at starte en læsekreds op i dit lokalområde og vil gerne i kontakt med andre med samme interesse?

Kom til tirsdagstræf og få svar på alle dine spørgsmål. En bibliotekar holder oplæg om hvad det vil sige at være med i en læsekreds, og hvad biblioteket kan tilbyde i dén forbindelse.

Hvis vi er heldige, kommer der måske også nogle fra eksisterende læsekredse, der søger flere medlemmer. Måske dukker der også nogen op, der gerne vil være tovholder i en ny læsekreds. 

Vi hører meget gerne fra dig forinden, hvis:

  • Du har lyst til at komme og fortælle om din læsekreds
  • Din læsekreds søger nye medlemmer
  • Du har lyst til at starte en ny kreds op

I så fald kan du sende en mail til elte@soroe.dk, så kan vi hjælpes ad med at lade interesserede finde hinanden. Skriv også gerne, hvis du vil med i en læsekreds eller starte en op, selvom du ikke kan komme til tirsdagstræf d. 20. oktober.