Tegning af tændstikmand med spørgsmålstegn over hovedet
Tegning af tændstikmand med spørgsmålstegn over hovedet

Spørgsmål og svar om nedlukningen

Af elte
11.12.20
Læs her hvordan du forholder dig i forhold til aflevering, gebyrer, reserveringer og meget mere.

Hvorfor er bibliotekerne lukket?
For at mindske spredningen af covid-19, er alle indendørs kulturinstitutioner, biblioteker og fritidstilbud midlertidigt lukket. 

Er der åbent for selvbetjening?
Nej, bibliotekerne i Sorø og Dianalund er helt lukket.

Hvad med Bykontoret?
Bykontoret er desværre også lukket helt. 

Er det muligt at aflevere?
Nej, bibliotekerne er helt lukket, så man må beholde de lånte materialer derhjemme, indtil bibliotekerne genåbner.

Får jeg gebyr for de lån, der skal afleveres, mens bibliotekerne holder lukket?
Nej, når vi åbner igen, bliver der en periode med frit lejde, hvor man kan aflevere sine lån fra lukkeperioden, uden at skulle betale gebyrer.

Kan jeg reservere? 
Ja, du kan reservere og få udleveret dine reserveringer i en bogpose. Læs her hvilke muligheder du har for at afhente dine reserveringer.

Kan jeg bestille en bogpose ligesom i foråret?
Ja, du kan du godt bestille en pose med læsestof. Læs her hvordan du bestiller en bogpose.

Hvornår regner I med at åbne igen?
Lige nu ser det ud til, at vi kan åbne d. 21. april, men vi afventer yderligere detaljer, så når de kendes, vil der blive meldt ud bla. her på hjemmesiden.

Vil det fortsat være muligt at bruge bibliotekets digitale tilbud?
Ja, alle vores online tilbud som fx eReolen, Filmstriben og musikfilm på Qello og Medici.tv er naturligvis tilgængelige. Læs mere om de digitale tilbud her.  

Hvad med Stenlille Afhentningshylde?
Røde Kors butikken er lukket, så i øjeblikket kan der ikke afhentes bøger i Stenlille. Hvis bøgerne i stedet bestilles med afhentning i Sorø eller Dianalund, kan de afhentes som angivet ovenfor. 

Kan jeg kontakte biblioteket?
Ja, du kan sende en mail til biblioteket@soroe.dk, så bestræber vi os på at besvare den hurtigst muligt.

Hvor kan jeg følge udviklingen og se hvornår bibliotekerne genåbner?
Vi melder løbende ud her på hjemmesiden, og på Sorø Bibliotek & Bykontor's Facebook-side kan du også følge med i de forskellige nyheder og tilbud, der er. 

Seneste opdatering: 9. april 2021