NaturNarrativer
NaturNarrativer

Open Call: NaturNarrativer

23.01.23
Kalder unge til at skabe ord- og lydkunst i naturen! Forfatter Emmy Laura Perez Fjalland og lyddesigner Ingeborg Okkels står i spidsen for et kunstnerisk projekt, hvor Sorøs unge inviteres til at skrive tekster og lave lydkunst om Sorøs natur. Projektet er støttet af Statens Kunstfond og er blevet til i et lokalt samarbejde mellem Sorø Bibliotek og Kongskilde Naturcenter.

I det tidlige forår skal de unge deltagere sammen med Emmy Laura Perez Fjalland og Ingeborg Okkels skrive tekster og lave lydkunst om og til Sorøs natur i Kongskilde.

For at deltage skal man være ml. 16-21 år og have lyst til at indgå i en kreativ proces med skrivning, lydoptagelse og ophold i fri natur. 

Processen indebærer et intromøde den 3. april, en workshop-weekend den 15.-16. april og en bearbejdningsdag i Sorø den 29. april. Der er tilmelding til projekt NaturNarrativer netop nu! Tilmelding sker ved at skrive til: roseg@soroe.dk senest den 19. marts.