Danmark for Målene i Sorø

Af elte
09.05.19
Få inspiration og tips til en bæredygtig hverdag, når Danmark for Målene besøger Sorø.

Genbrug, sundhed, natur, energi, fødevarer og emballage som ressource er temaerne for seks lørdagsevents, som kommer til Sorø og Dianalund i løbet af sommerhalvåret, når event-karavanen Danmark for Målene løber af stablen. Danmark for Målene vil udbrede kendskabet til FN's verdensmål og give viden og inspiration til, hvordan man selv kan bidrage til en mere bæredygtig verden.

Flere lokale foreninger, institutioner og firmaer deltager i sommerens events. I løbet af de seks lørdage vil du kunne møde blandt andre Danmarks Naturfredningsforening, Hjerneskadeforeningen, Fairy Meadows og Haverefugiet.

Sæt kryds i kalenderen

De seks arrangementer er:

  • 11. maj: Genbrug og cirkulær økonomi - Torvet i Sorø kl. 10-14
  • 1. juni: Sundhed for alle - v. Borgerhuset i Dianalund kl. 10-14. Her er også Byttemarked på Dianalund Bibliotek.
  • 22. juni: Emballage som ressource - Torvet i Sorø kl. 10-14
  • 10. august: Fødevarer i balance - Torvet i Sorø kl. 10-14
  • 31. august: Natur og grøn omlægning - ved Dianalund Centret kl. 10-14
  • 21. september: Energi i by og bolig - Torvet i Sorø kl. 10-14

Har du brug for at få genopfrisket, hvad Verdensmålene går ud på, kan du læse og se lidt om dem på dette Faktalink: Faktalink om FNs Verdensmål.