Portræt af Kim Leine

Kim Leine er en af landets stærkeste forfatterstemmer. Utallige læsere og anmeldere blev suget ind i hans blændende historiske udviklingsroman ”Profeterne i Evighedsfjorden” 2012, en sjælden litterær kraftpræstation og hans helt store gennembrud. Det var derfor slet ingen overraskelse, da han midt i en sand prisregn også modtog Nordisk Råds Litteraturpris, den fornemste forfatterhyldest på disse breddegrader.

Vildt og selvdestruktivt liv
Kim Leine debuterede med ” Kalak” 2007, hurtigt efterfulgt af ”Valdemarsdag” i 2008 og ”Tunu” i 2009. Han har aldrig lagt skjul på sit vilde og selvdestruktive liv før sin sene litterære karrierestart, og i sine bøger trækker han netop på egne smertelige og stærke livserfaringer som barn i Jehovas Vidner i Norge, incestoffer i Danmark og massiv stofmisbruger som sygeplejerske i hans elskede Grønland.

Indre dæmoner
Det er tydeligt, at han selv har kæmpet med så godt som alle indre dæmoner. Netop indre dæmoner er et gennemgående tema i hele forfatterskabet, og han viser skræmmende overbevisende, hvor lidt der skal til, før rå, ofte voldelig og (selv)destruktiv drift eksploderer og springer et menneskes papirtynde kulturfernis.

Evig afgrundslængsel
Hans seneste grumme og hypnotiske roman ”Afgrunden” 2015 er en lige så stor kraftpræstation som ”Profeterne i Evighedsfjorden” og er blevet rost til skyerne af alle. De enæggede tvillinger Ib og Kai deltager i den blodige og grusomme finske borgerkrig i 1920. De vansires indvendigt i en sådan grad, at de bagefter i fredstid kæmper med/udlever hver sin indre dæmon i en evig afgrundslængsel. De er ganske enkelt blevet bedre til krigen end til freden, og først under modstandskampen genfinder de rusen fra fronten og krigens ”virkelige” virkelighed.

Artiklen er skrevet af Karen Kærgård, Varde Bibliotek.