Digter Mads Mygind: om at blive far under coronakrisen

Foto: Martin Dam Kristensen

Den aarhusianske digter Mads Mygind er lige blevet far. Mens hans søn blev født på Aarhus Universitetshospital, blev de første corona-mistænkte patienter fløjet ind på selv samme hospital. Den oplevelse har han skrevet digtet 'Inkubationstid' om. Læs det herunder.

Ifølge digteren selv handler Inkubationstid overordnet om to slags dramaer: Det lille private drama - fødslen af et barn, bekymringerne der følger derpå, søvnløsheden. Og det store almene drama: Pandemien, der med sin store smittefare potentielt forbinder den enkeltes krop med alle andres kroppe.

"Digtet er både meget privat og meget offentligt i sit indhold: Det begynder med fødslen af min søn, dernæst en længere indlæggelse på Mor- og Barnafsnittet. Til sidst vender den nybagte familie tilbage til et samfund, der har forandret sig". 

Hvis du vil se og høre Mads Mygind selv læse digtet Inkubationstid op, så kan du finde det her.

Inkubationstid

Jeg ligger på stue 104 på Mor og Barn-afsnittet med Albert på maven 

han vrider sig i mavesmerter

hver gang en helikopter nærmer sig landingspladsen uden for vinduet

gibber det i ham

jeg placerer min pegefinger vandret foran hans bryst

han griber fat og klemmer sammen om den

de flyver mennesker hertil 

som er mistænkt for at være smittet

den eneste bekræftede smittebærer er isoleret

men lægerne frygter at det allerede har spredt sig. 

Jeg sætter mig i lænestolen og kigger ud over parkeringspladsen på Skejby

mens isterningerne i en kande rød saft smelter

jeg vugger Albert, han er lige så lang som min underarm

han sover snart, han spjætter i den begyndende søvn

hvert minut er et chok.

*

Vandet går, klokken er 9:15

og jeg går ud og sætter vand over, det gør man i film

jeg brygger fennikelte

det virker som det rigtige at gøre.

Jeg tror jeg skal føde, siger Marie

jeg googler det lige, siger jeg

og søger: Hvornår skal man føde?

Efter ni måneder er svaret. 

Hvem ringer man til når man skal føde i Århus, skriver jeg

og så får jeg nummeret til en jordemoder på Skejby

kom om et par timer, så når jeg lige at få frokost, siger hun. 

Jeg binder en sløjfe på skraldeposen og stiller den ud foran døren

og tænker på viceværten

det ser grimt ud, skrev han på en seddel

han stak ind under vores dør i sidste uge

den begyndte med ordene: Det her er ikke skældud. 

Vi tager en taxa til Skejby, jeg sidder foran og taler med chaufføren

de siger i radioen at Mubarak er død

chaufføren knytter sin næve og kysser den

jeg spørger om han kommer fra Egypten

nu gør jeg igen, siger han. 

Vi bliver tildelt en fødestue

nu har I en halv time til at spise frokost, siger sygeplejersken

jeg blander en salat og varmer to parisertoasts i kantinen

en overlæge køber en romkugle

jeg er mødt ind ti minutter før tid, siger han til ekspedienten

så er der tid til sådan en krabat her, siger han og løfter romkuglen op. 

Et pensionistpar køber et rugbrød og fire kager

jeg var indlagt sidste år, siger manden til ekspedienten 

måske for at vinde tid mens han roder efter mønter i sin bukselomme

jeg lå engang på stue 4 i en uge og blev afhængig af de napoleonshatte

vi bor egentlig på Djursland, men når vi alligevel er et smut i Århus

slår vi forbi og tanker op her 

det må man godt, ik´, selvom de ikke skærer i en længere?

Du tager bare for dig, siger ekspedienten

og så kigger hun på den næste i køen

får øjenkontakt med ham, løfter øjenbrynene som for at sige: 

Så, nu er det dig. 

Vi går tilbage til fødestuen, jordemoderen måler hvor langt Marie er fra at gå i fødsel

på parkeringspladsen står tre mænd og kigger op i himlen

en helikopter flyver hen over dem, den ene tager et billede med sin telefon.

I hovedkorridoren trækker en mand prustende rundt med sit iltapparat

klædt i hvidt hospitalstøj fra Region Midt

held og lykke med det, fremstammer han da vi passerer

og så tegner han en bue ud foran sin mave

det er ikke hver dag man fordobler sig.  

*

Marie kaster op i en brækpose fra Mediplast

og så går hun i fødsel.

Flot, det du gør, rigtig godt, super duper, lige præcis 

siger jordemoderen igen og igen mens Marie presser

og så begynder det at sne

for første gang i år

ude på parkeringspladsen

hvor en 2A kører forbi

på vej mod Århus med tre passagerer

flot, det du gør, rigtig godt, super duper, lige præcis. 

Marie presser så længe, at Albert bliver født med et klemt kranie

ildrød over hele kroppen

dækket af hvidt fosterfedt

hyler han sit første hyl

han bliver målt og vejet

jordemoderen tæller hans fingre og tæer

og mens vi spiser ristet brød med smør på

og drikker earl grey med mælk 

bliver den første dansker konstateret smittet med corona virus

en journalist på TV2 

som sendes i hjemmekarantæne i fjorten dage

lægerne håber at smitten kan inddæmmes.

*

Jeg vågner efter to timers søvn ud på morgenen

sidder på min foldeudseng og stirrer på den regnvåde asfalt uden for vinduet

jeg har ikke været udenfor i fire dage

har hverken badet eller børstet tænder 

mine fingernegle er lange, mit skæg

jeg går ud i fælleskøkkenet og rister en skive franskbrød til Marie, smører det med rejeost 

jeg fjerner rejerne med knivspidsen

da jeg kommer tilbage til stuen, sover de begge

Marie taler i søvne, siger:

Nå, jamen det vidste jeg ik, hvor skulle jeg vide det fra?

Er det bare sådan det er, eller hvad?

Albert vågner, jeg giver ham modermælkserstatning fordi der ikke er råmælk nok

brummer en lyd for at få ham til at holde op med at skrige, Marie skal bare sove

jeg forsøger at være rolig

ja ja ja, hvisker jeg

så så så.

Jeg ved ikke hvad der sker uden for det her afsnit

helikopteren landede kun to gange i nat

i køkkenet er der lasagnette til aftensmad

men det er kun til mødrene, siger sygeplejersken

du kan købe en sandwich i kantinen.

Jeg lister ud i køkkenet omkring midnat 

og spiser de rester de alligevel smider ud kl. 1. 

*

En sygeplejerske træder ind på stuen og siger: Godmorgen – eller hvad?

Husker I at spritte jeres hænder?

Varm modermælkserstatningen i ni sekunder, siger hun

nej tolv sekunder, siger hun

eller glem det med sekunderne

indtil den er varm

men ikke for varm

den må ikke dampe

du laver ikke risengrød

der skal ikke honning i

baby skal have det varmt

baby må ikke fryse

så bruger han sin energi på det

mærk hans næse

mærk hans fingre

han må ikke få det for varmt

så overopheder han

har I hørt om vuggedød?

Har I ikke læst den der flyer?

Se lige en video inde i appen

er I rygere?

Nej.

Men I må stadig ikke ryge omkring baby

ti børn dør hvert år i vuggen

lad os holde den statistik nede

husk at få sovet

det er vigtigt at sove når barnet sover

I skal være opmærksom på barnet når det sover

det skal ligge på ryggen

ikke på maven

har I hørt om vuggedød?

Det skal ligge på ryggen

men det skal ikke ende med et fladt baghoved

I skal vende hovedet til en af siderne

men ikke kun den ene side

det er farligt

det skal vendes til begge sider

baby må gerne ligge på maven 

men kun hvis baby ligger på jer

I må ikke falde i søvn mens baby ligger på maven

har I hørt om vuggedød?

*

Sådan er livet altså nu

ømt som et forår

som kardemommen i min svigermors hvide hvide boller

som for meget mælk i teen

og pludselig var morgenen væk 

den forsvandt i et donuthul

i længslen efter en blid nat 

i nat er både den foregående og den kommende.

*

Vi vågner næsten uden at have sovet

dagen begynder ude bag persiennerne 

før natten er hørt op inde på stuen

jeg er svimmel af træthed

går mod køkkenet efter udpumpet brystmælk i køleskabet

jeg er en båd der er ved at kæntre på vej ned ad gangen

en læge ovre på Hud- og Kønssygdomme er blevet smittet med den der virus

siger en sygeplejerske til en anden ude på gangen

han er nummer tre herhjemme.

*

Nedtrådte krokus foran fødeafdelingen

vi skal hjem i dag

en mand oppe på landingspladsen i en gul termojakke

han slår ud med armene 

en helikopter nærmer sig bag skyerne. 

Søvnmanglen hviner i nervebanerne

jeg ligger på ryggen på en drømmeseng i stuen

og tager angstens diktat: 

Trækker han vejret?

Slår hans hjerte som en piloteringsmaskine?

Sover jeg fra hans gråd?

Falder jeg nogensinde i søvn igen?

Er jeg i stand til at rejse mig fra sengen? 

Skal jeg hejses som et flag?

Skal jeg blafre i dagstimerne?

Skal jeg tro på en anden tilstand end den her?

Skal jeg det?

Jeg har ingen forestillingsevne

min fantasi er udslukt

jeg siger øhh

og kommer ikke i tanke om noget

jeg skænker en øl

tænder for radioen

mens skummet sætter sig i glasset

mister jeg lysten til øl. 

Albert sover endelig

vi kigger på ham 

vi kigger på en video af ham der sov i går

vi hører en Hugo Rasmussen-plade

jeg satte filmen om hans musik på i morges

lavede en karfoffelomelet med trøffelolie på, det sagde jeg ikke til Marie

fordi hun tror at hun ikke kan lide trøffelolie

men det er kun når hun ved der er trøffelolie i en ret

og så sad vi og græd sammen da Hugo lå på sit dødsleje, omgivet af sine venner

hele dagen har vi hørt hans musik

hele dagen har vi kigget på Albert når han sov.

Marie bader fem gange om dagen 

hun står derude nu og masserer venstre bryst

fordi hun er bange for at få brystbetændelse

hun havde feber i morges da hun vågnede

den kravlede fra 37 til 39 på et par timer

måske er de her dage en inkubationstid

måske gærer symptomerne allerede i cellerne

vi ringer til en akutlinje, spørger om det er corona

hvordan fanden afgør man om det er corona, råber Marie 

hver gang jeg ammer overfører jeg den virus til mit spædbarn

vælter vi bare rundt i virus eller hvad sker der?

Lægen mumler rolig rolig rolig omme bag Maries talestrøm 

jeg beklager meget, men jeg kan altså ikke vurdere om du er smittet gennem telefonen, siger han

og hvis du er smittet har du alligevel allerede smittet barnet og faderen. 

Han udskriver en recept på antibiotika 

jeg går på apoteket og køber det 

ingen har lyst til at være der

en kvinde hoster og alle kigger på hende

personalet spritter hænder mellem hver ekspedition

jeg trækker halstørklædet op over næsen 

og trækker det ned igen og tænker: Rolig.

*

Jeg sidder i vindueskarmen og kigger ned på De Mezas Vej

en ambulance trækker en sirene gennem Frederiks Allé

jeg hører en ti-timers jazzcompilation der hedder: 

”Winter Night Jazz Music – Stress Relief – Relaxing Café Jazz Music For Sleep, Work, Study”

som jeg sætter på hver morgen så snart jeg vågner

jeg læser Youtube-kommentarerne til videoen:

This is beautiful, and Epstein didn't kill himself.

Tasteful, No stupidity, Intelligent.

I'm alive in Russia and I like winter.

When I listen to jazz, I hope that in the future I will have my own little house surrounded by things I love. 

I live alone and let the man beg the love of me.

Marie nynner ude i køkkenet 

hun flytter rundt på nogle glas i køleskabet

hun nynner en melodi jeg ikke kan genkende

jeg skruer ned for musikken, så jeg bedre kan høre hende

det er så tyst i lejligheden når Albert sover

svøbt i sin dyne 

han dufter af skyllemiddel

der er kun en nynnen imellem os.

 

Oprindeligt skrevet af Anne, eReolen.