Juraprofessor Kristian Cedervall Lauta

Om dette arrangement

Tid
19:00 - 21:00
Pris
50 Kr
Bibliotek
Målgruppe
For voksne
For voksne

Viden om katastrofer - UDSKUDT

20.01.22
På baggrund af sundhedsmyndighedernes anbefalinger for, hvordan vi sammen kan nedbringe de høje smittetal, udskyder vi foredraget til senere på foråret.

Juraprofessor Kristian Cedervall Lauta forsker i katastrofer, fordi katastrofer kan fortælle meget om os selv, vores samfund og om fremtiden. I sin bog 'Katastrofer - og hvad de kan lære os om os selv' fra 2021, formidler han blændende om katastrofernes anatomi. "Den moderne katastrofe er hverken Guds eller naturens ansvar: Nej - den moderne katastrofes anatomi udgøres af fejl, undladelser og politiske prioriteringer", skriver han og peger på at fremskridt - i form af opfindelser, ærgerrighed og effektiviseringer - går hånd i hånd med med risici, destruktion og ja, katastrofer.

I dette foredrag vil Kristian Cedervall Lauta gøre os klogere på, hvordan vi som menneske og som samfund reagerer, når vi bliver ramt af en katastrofe. Sammen ser vi nærmere på nogle af de katastrofer, der truer i horisonten – pandemier, jordskælv og klimaforandringer. Hvad der gør disse katastrofer mulige, og hvordan vi kan tackle dem i vores samfund?

Hvad sker der, når vi rammes af katastrofer?

”Der sker mange ting samtidigt: Traditionelt taler om man om flugt eller frys. Men faktum er dog, at der er tusindvis af handlinger derimellem. Katastrofer er både noget, der sker hurtigt og frarøver os muligheden for at tænke os grundigt om, og så er det noget, der opleves langsomt, og som giver rigeligt tid til at stille spørgsmål ved, om vi traf de rigtige valg af de rigtige grunde. Konkret bliver vi udfordret på at reagere i situationer, hvor vi har travlt og begrænset information og muligheder. Ved at studere sin egen og sine naboers hjerne i sådanne situationer kan man blive klogere på en lang række ting: Om alt fra ens prioriteter til ens parforhold." (Kristian Cedervall Lauta til Euroman).

 

 

 

Materialer