Marianne Rathje. Fotografi: Mons Studio
Marianne Rathje. Fotografi: Mons Studio

Om dette arrangement

Tid
15:00 - 16:00
Pris
Gratis
Bibliotek
Målgruppe
For voksne
For voksne

Vide verden - Lokale Stemmer: "Sproglige tildenser"

03.11.22
Seniorforsker Marianne Rathje fortæller om sin nye bog "Sproglige tildenser - sprogforandringer i dansk"

De senere år har vi været vidner til mange sproglige forandringer: Solbrændt betyder nu pludselig ’solskoldet’, Hviderusland er kommet til at hedde Belarusåbne er blevet til åbne op, og alle går og siger jeg tænker i stedet for jeg tror/synes/føler.

Men hvorfor udvikler sproget sig egentlig? Hvorfor kan det ikke bare være det samme, som det altid har været? Og hvad bringer den sproglige fremtid mon? Bliver vores sprog fyldt med engelske låneord? Kommer der flere og flere bandeord i dansk? Erstatter sproget på sociale medier vores gode, gamle skriftsprog? Er det fimset at kalde sin kone for hustru? Og hvorfor præsenterer telefonsælgere sig altid med et pænt goddag, når alle synes, det er pænt irriterende?

Kom og hør forfatter, klummeskribent og seniorforsker Marianne Rathje fortælle om sin nye bog "Sproglige tildenser - om sprogforandringer i dansk", der udkom den 16. september 2022.

Marianne Rathje, ph.d. i dansk sprog og seniorforsker ved Dansk Sprognævn. Hun forsker i sprogbrug på sociale medier, aggressiv sprogbrug og skriftsproglighed i uddannelsessystemet og skriver ugentligt en fast sprogklumme i Politiken

Efter foredraget bliver det muligt at købe bogen.

Marianne Rathje er bosiddende i Sorø og bliver den første på Sorø Bibliotek til at dele sin viden under temaet "Vide verden - lokale stemmer" i en ny række af arrangementer, hvor vi inviterer lokale med særlig viden, erfaringer eller interesser til at dele deres viden og kunnen.

Læs mere om "Vide Verden - Lokale Stemmer".

Materialer