Om dette arrangement

Tid
10:00 - 12:00
Pris
Gratis
Target
For voksne
For voksne

Tirsdagstræf på Dianalund Bibliotek: Nissernes lidelseshistorie

27.11.18
Tirsdagstræf får denne gang besøg af Arkivleder og Nissolog: Jørgen Mogensen, som fortæller ”Nissernes lidelseshistorie”.

Lige siden Jørgen Mogensen i 1992 offentliggjorde den banebrydende kronik i Berlingske Tidende med overskriften ”Findes der stadig nisser i Åmosen”, har han været regnet for en af vor tids største nissologer.  Han regnes i dag på linje med koryfæerne Wilhelm Sørensen, der opdagede nissehuset i Rude Skov og August Krogh, der i 1920 fik nobelprisen i medicin og desuden var en af pionererne indenfor forskningen af nissernes kostvaner.

Jørgen Mogensen er en seriøs nissolog, der har skrevet mange artikler, bla. i ”Årets gang på Kalundborg og Omegns Museum” i 2005.  Artiklen her hed ”Bringer Naturpark Åmosen det ultimative Nissebevis?”. Han vil i sit foredrag komme ind på nissernes tragiske historie de sidste 150 år.  Nisserne, som allerede Saxo omtalte har nemlig op mod vor tid henslæbt en ynkelig tilværelse og er nu næsten udryddet. Hvorfor det er sket, vil Jørgen Mogensen komme ind på. Han vil også fremvise et ægte nisseskelet.

Tirsdagstræf er for alle ung som gammel, der har lyst til en sludder og en kop kaffe. Ældre Sagen vil også være repræsenteret nogen af tirsdagene, hvor de vil fortælle om nogle af alle deres tilbud.

Dorte og Helle er klar med kaffe og småkager. Der er ikke tilmelding, man møder bare op. Tirsdagstræf er i lige uger kl. 10-12 på biblioteket i Dianalund.

Hvis du synes, at det lyder spændende - SÅ KOM ned på biblioteket. Tag meget gerne din nabo eller ven med, der er plads til alle.

Foto af Jørgen Mogensen