Iduns hjerte

Om dette arrangement

Tid
19:00 - 21:00
Pris
25 Kr
Bibliotek
Målgruppe
For voksne
For voksne

Samtaler om moderskabet

02.06.22
Der findes lige så mange måder at være mor på, som der findes mødre. Ofte føler vi som mødre, at vi gør noget forkert, vi kan føle os utilstrækkelige og usikre, eller ligefrem føle os som en fiasko. Det er kæmpe følelser at gå med alene, så derfor åbner kropsterapeut Idun Pii Johannesen op for det skamfulde, lader følelserne tale og transformerer knuder i kroppen til visdom.

Moderskabet er på mange måder den største gave, vi som kvinder kan opleve og samtidig en enorm opgave, som er stærkt undervurderet. 
Ofte kan vi føle os helt alene om det sværeste i verden, og vi kan føle at det ligger i kortene at vi skal kunne klare det hele. Uden klynk! 

Moderskabet åbner op for kropslige forandringer, nye dybder i vores følelsesliv og ukuelige kræfter, som vi måske ikke vidste, at vi var i besiddelse af. 
En mor, der kæmper for sit barns frihed, skal man ikke spøge med. 

Moderskabet har et kæmpe udviklingspotentiale for os som mennesker, og lige så smukt det er, lige så tæske-hårdt er det.

Kom, forklædt som dig selv

Iduns egen illusion om det perfekte moderskab smuldrede sammen med 3 børn, der havde skoleværing, angst og autisme, økonomiske udfordringer, et ægteskab der måtte opgive at være et ægteskab, samtidig med at børnenes far var syg med kræft og døde i 2018. 
Hele læringen i det, og opdagelsen af sin egen integritet og tydelighed som menneske og mor. Det deler hun gerne ud af. 

Denne aften sætter hun en ramme, og taler intuitivt og inkluderende ud fra et levet liv og 22 års moderskab. 

Vi taler om de små ting og de store ting. Om det sjove, det dejlige, det sårbare, det irriterende, det provokerende, det udmattende og det hårde. 

Der inviteres til reflektion og deling af egne oplevelser fra moderskabet og der er mulighed for at spørge om alt frit fra hjertet. 

Om Idun og Iduns hjerte

Idun er 46 år og bor i Sorø med 2 ud af 3 børn. Hun er uddannet Psykomotorisk Terapeut (afspændingspædagog) i 2002, har undervist og behandlet og støttet i forskellige sammenhænge og har nu Iduns Hjerte, hvor hun tilbyder kropsbehandlinger og fællesskab for kvinder i cirkler og grupper. 

Idun har 25 års erfaring med at holde rum for forskellige mennesker i krop, følelser og fællesskab.  Siden hun selv blev mor i 2000, har hun haft en særlig kærlighed til mødre og kvinder. Det har altid været vigtigt for hende at samle kvinder i grupper. 

- "Det var ikke den solstrålehistorie at blive mor, som jeg havde regnet med og jeg står i dag med erfaringer i rygsækken, som jeg har lyst til at undervise og dele ud fra". 

ÆllebælleMAJfortælle

Projekt ”VestLÆSland” stiller skarpt på læsning hos de allermindste i perioden 2021-2024. Hvert år i maj kulminerer indsatsen ved læsefestivalen ”ÆllebælleMAJfortælle” på tværs af de involverede kommuner Lejre, Sorø, Slagelse, 
Ringsted, Kalundborg og Odsherred.