Jazzsangerinde Cathrine Legardh synger Tove Ditlevsen

Om dette arrangement

Tid
14:00 - 15:30
Pris
150 kr. eller 345 kr. incl. frokost fra 12.00
Lokalitet
Parnashuset
Parnas 21
4180 Sorø
Lokalitet
Parnashuset
Arrangører
Målgruppe
For voksne
For voksne

Mit hjertes café flytter ind på Parnas

24.07.22
Jazzsangerinden Cathrine Legardh synger Tove Ditlevsens lyrik.

Koncerten er arrangeret af Sorø Jazzfestival og Sorø Bibliotek & Bykontor.

Forfatterinden Tove Ditlevsen (1917-76) skrev mange rimede digte, som gennem årene har appelleret til musikere og sangsolister. Klassiske stjerner som Jussi Björling og Anne Sofie von Otter har indspillet Ditlevsens lyrik og DR Pigekoret har indstuderet en udgave.
Også til jazzen har Tove Ditlevsen fundet vej. Jazzsangerinden Cathrine Legardh har foretaget en forrygende musikalsk bearbejdelse af Tove Ditlevsens lyrik og sat musik til digtsamlingerne ”Pigesind” og ”Kvindesind”. Programmet har fået titlen ”I mit hjertes café” og præsenteres på restaurant Parnas søndag eftermiddag den 24. juli. Cathrine Legardh fremfører de litterært inspirerede kompositioner med sin kvartet, der består af saxofonisten Claus Waidtløw, pianisten Jacob Chrisstofferen og bassisten Jesper Thorn.

Bestil billetter

Entré: 345 kr. incl. frokost fra kl. 12.00 / evt. ledige plads: 150 kr. i døren excl. spisning
Reservation: www.parnas.dk eller tlf. 23 87 83 87, parnashuset@parnas.dk eller link: https://parnas.dk/produkt/24-juli-cathrine-legardh-soroe-jazz-festival/

Introduktion til Tove Ditlevsen

Kl. 13.45 Litterær introduktion til Tove Ditlevsen, af bibliotekar v. Sorø Bibliotek Randi Drejsig Petersen.

Cathrine Legardh, 49 år, har gennem årene opnået solid succes med sine milde og inderlige fortolkninger af både jazzstandards og viser. Hun er uddannet skolelærer, men forlod for 15 år siden det faste job for at hellige sig sin musikkarriere. Den bragte hende store internationale opgaver med optræden så langt borte som i Kina. Hendes hjerte forblev dog i Skandinavien, hvor hun ikke mindst har fået succes med sin tolkning af svenske Monica Zetterlunds repertoire og et samarbejde med den islandske saxofonist Sigurdur Flosason, der indbragte musikpriser både i Danmark og Island.

 

Materialer