Familievejleder Lola Jensen

Om dette arrangement

Tid
19:00 - 21:00
Pris
50 Kr
Bibliotek
Lokalitet
Børnebiblioteket
Målgruppe
For voksne
For voksne

Foredrag med familievejleder Lola Jensen

19.05.22
Om modet til at turde sætte omsorgsfulde rammer og give værdisætning til børn.

Den kendte og afholdte familievejleder, Lola Jensen vil på sin opløftende måde fortælle os om sine erfaringer fra denne hverdag. Der er masser af små eksempler i hendes oplæg, som er hentet lige ud af en almindelig families hverdag, og på en levende og humoristisk måde giver Lola Jensen en masse inspiration og forslag til at undgå almindelige hverdagsgnidninger, og se lysere på situationerne. Det bedste er nok, at hun giver os følelsen af at være gode nok, giver os en lyst til at være lidt mere positive overfor eget familieliv, og giver os mod til at fastholde den opdragelse vi selv tror på.

Alle forældre vil jo faktisk deres børn det bedste. Ingen forældre har fået børn for at genere dem mest muligt. Det er bare ikke altid, at mål og handling kommer til at stemme overens for forældrene. Måske fordi usikkerhed, dårlig samvittighed, manglende selvtillid, stress osv. overhaler de gode intentioner.

Hendes foredrag er fuld af genkendelige hverdagseksempler. På en positiv og humoristisk måde giver hun tilhørerne stof til tanker, som er værd at tage med hjem efter. 
(Foredraget giver mere end det dobbelte for den enkelte, hvis anden part i forældrerollen deltager, da det kan være svært at genfortælle dagen, til den forælder der evt. blev hjemme som barnepige).

ÆllebælleMAJfortælle

Projekt ”VestLÆSland” stiller skarpt på læsning hos de allermindste i perioden 2021-2024. Hvert år i maj kulminerer indsatsen ved læsefestivalen ”ÆllebælleMAJfortælle” på tværs af de involverede kommuner Lejre, Sorø, Slagelse, 
Ringsted, Kalundborg og Odsherred.

 

Materialer