Om dette arrangement

Tid
19:00 - 22:00
Pris
25 Kr
Target
For voksne
Bestil billet(ter)
For voksne

Dox:direkte #1: Ferrante Fever

20.03.19
Dokumentarfilm og livetransmission af foredrag d. 20. marts kl. 19 på Sorø Bibliotek.

Den italienske forfatter, der går under pseudonymet ‘Elena Ferrante’, står på listen over verdens 100 mest indflydelsesrige personer, på trods af at personen bag forfatternavnet endnu ikke har vist sit ansigt i offentligheden. Med filmen Ferrante Fever af Giacomi Durzi bliver vi alligevel klogere på forfatteren til ”Min geniale veninde” og de andre fantastiske bøger i serien fra 1950’ernes Napoli, der formår at efterlade læseren med en særlig følelse af genkendelighed.

Ingen ved hvem der gemmer sig bag navnet Elena Ferrante. Men den storsælgende, italienske forfatter har med sine cinematiske romaner om to veninders liv og opvækst i Napoli vundet både publikums og kritikeres hjerter overalt. ”Ferrante Fever” ser nærmere på fænomenet Ferrante, på mysteriet bag navnet, og på hvordan hendes ord har givet genlyd hos millioner af læsere. Ferrantes bøger er flere gange filmatiseret – senest som serie – og klip fra filmene sætter stemningen sammen med de smukke scener fra det Napoli, hvis historie hendes bøger udforsker og kortlægger.. Med indsigtsfulde interviews med litterater som Jonathan Franzen, Roberto Saviano og Ferrantes faste oversætter Ann Goldstein er det umuligt ikke at blive grebet af Ferrante-feberen

Sorø Bibliotek og Bykontor viser dokumentarfilmen i forbindelse med CPH:DOX-festivalen. Filmen bliver vist på biblioteket på stort lærred og efterfølges af en live-transmitteret talk om filmen fra Den Sorte diamant i København. Der vil være en lille pause mellem filmvisningen og den live-transmitterede talk.

Billetter kan købes på bibliotekerne i Sorø og Dianalund i den betjente tid eller her på hjemmesiden fra d. 21. februar. Max. 5 billetter pr. kunde.