Om dette arrangement

Tid
19:00 - 21:00
Pris
25 Kr
Bibliotek
Målgruppe
For voksne
For voksne

Aften for læsekredse

05.09.22
Kom til en spændende og inspirerende aften. Du kan også få hjælp til at starte eller finde en læsekreds.

På aftenens program:

  • Den lokale forfatter Laura Helena Pimentel da Silva kommer og fortæller om den kommende Bogcafé, der åbner i Postgaarden til efteråret.
  • Litteraturoplæg v. forfatter A. Silvestri. Læs mere nedenfor.
  • Tips og ideer og praktisk info og nyheder  og kommende aktiviteter, oplæg v. biblioteket.
  • Mød vores nye kulturformidler Rose og hør lidt om, hvad hun brænder for.
  • Mulighed for at starte en ny læsekreds, finde en eller for at finde medlemmer til eksisterende.
  • Mulighed for at se hinandens litteraturlister, så tag dem gerne med. 

Du er også meget velkommen, selvom du ikke er i eller vil finde en læsekreds, men bare synes programmet lyder spændende.

Det koster 25 kr. pr. person inkl. kaffe/the og lidt sødt. Køb billet her på hjemmesiden eller på et af bibliotekerne i den betjente tid. 

 

Fremtidsbilleder – når litteraturen om fremtiden spejler nutiden

Litteraturoplæg v. forfatter A. Silvestri

Hvad har nyere danske forfattere som Olga Ravn og Kasper Colling Nielsen til fælles med store og garvede forfattere som Svend Åge Madsen og Margaret Atwood? Jo, de er alle alsidige forfattere, som i deres forfatterskab på hver sin måde har taget livtag med Science Fiction-genren.

Men hvad er der egentlig med den genre? Hvorfor synes mange forfattere, at den er så spændende, mens den samtidig blandt mange læsere er overset, indimellem nærmest misforstået?

Det vil forfatter A. Silvestri, sætte ord på, når han gæster Sorø Bibliotek.

Men hvad kendetegner egentlig genren, og hvorfor bliver den så ofte misforstået?  Mange tror, at science fiction er en genre, der udelukkende henvender sig til børn, men det er ikke rigtigt. Genren forholder sig ofte til den verden vi allerede lever i, de udfordringer, dilemmaer og tendenser, der måske allerede eksisterer. Menneskenes forhold til hinanden, til videnskaben og ikke mindst klimaet er ofte centrale temaer. Genren tør sætte nutidens spørgsmål, store som små, under debat og fremmane billeder af nære eller fjerne fremtider.   

A. Silvestri, der både er forfatter, underviser, freelance redaktør og foredragsholder, debuterede i 2010 med romanen ’Køtere dør om vinteren’ og har siden udgivet 18 bøger og har vundet den danske science fiction-pris, Niels Klim-prisen, fem gange. Han vil på små tre kvarter vil gøre de nysgerrige klogere på netop spørgsmålet om denne genre i modvind. A. Silvestri fortæller:” Science Fiction er meget andet end rumkrig og laserlys. Science fiction er ikke bange for at tænke store tanker og komme ud på dybt vand.” 

Fokus i foredraget er på danske forfattere og enkelte udenlandske, krydret med oplæsning og tips til, hvilke værker, der kan være gode samtalebøger til læsekredse.

 

Materialer