Vilde dage i 1700-tallet

Om dette arrangement

Tid
19:00 - 21:00
Pris
50 Kr
Bibliotek
Målgruppe
For voksne
For voksne

1700-tallets vilde år med trykkefrihed.

30.11.21
Historisk foredrag med professor Ulrik Langen.

Hvad sker der når censur og selvcensur ophæves? Når alt kan siges bramfrit og frit fra leveren?
Smædeskrifter, beskyldninger, blasfemi og æreskrænkelser.
Det kan historiker Ulrik Langen sige meget klogt om, for sammen med sin kollega Henrik Horstbøll og filosoffen Frederik Stjernfeldt har han studeret de tre vilde år med trykkefrihed 1770 – ’73 og skrevet den anmelderroste bog ’Grov Konfækt’.

Denne aften fortæller Ulrik Langen om bl.a. Ludvig Holbergs betydning for den offentlige debat, hvor alle kunne komme til orde – og tog ordet mere eller mindre klogt.
Vi skal høre om grovkornede debatter og fejder og om den nye offentlighed, som opstod omkring trykkerier, bogboder, aviskiosker og visekællinger, men også med matroser, fiskerkoner, spækhøkere, værtshuse, bordeller.

Ulrik Langen er dansk historiker, forfatter og professor i 1700-tallets historie ved Københavns Universitet. Nogen husker ham måske som vært og dommer i DRs Historiequiz.

Materialer