Banner af børnevalg
Banner af børnevalg

Om dette arrangement

Tid
(Hele dagen)
Pris
Gratis
Målgruppe
For børn
For børn

Børnevalg 2021

28.10.21 - 16.11.21
Mens de voksne skal stemme på en politiker, skal du stemme på den børnebogsfigur, som du er mest enig med!

Så er det igen tid til børnevalg. 

Kom ned på biblioteket, se hvem du kan stemme på, og udfyld en stemmeseddel.

Måske er det netop din stemme der afgør hvem der vinder valget.

Når alle stemmerne er talt op, vil det blive annonceret hvem der har fået flest stemmer, både i kommunen, men også på landsplan

Derudover kan du deltage i quizzen ’Hvor godt kender du kandidaterne?’. Her er der et spørgsmål om hver kandidat, og når børnevalget er slut, vil vi trække en vinder.

”At vi skaber børnevalg, handler om at skabe demokratisk dannelse også for de helt små. I en kommunal valgkamp er det oplagt at bruge figurer, børnene kender fra deres bøger til at formidle det der med valg til dem. Bibliotekernes væsentligste opgave er at understøtte demokratiet gennem debat og adgang til litteratur og viden. Det gælder også for børn, og børnevalget er en fantastisk måde at få afmystificeret på for de mindste” siger direktør i Danmarks Biblioteksforening, Michel Steen-Hansen.