Fotografi af Anne Melillo af Anne Beth Witte
Fotografi af Anne Melillo af Anne Beth Witte

Om dette arrangement

Tid
15:00 - 16:00
Pris
Gratis
Bibliotek
Målgruppe
For alle
For alle

Vide Verden - Lokale Stemmer: "111 steder på Midt- og Vestsjælland som du skal se"

23.02.23
Anne Pilø Melillo fra Sorø fortæller om bogen "111 steder på Midt- og Vestsjælland som du skal se".

Anne Pilø Melillo fra Sorø udgav i sommeren 2022 bogen "111 steder på Midt- og Vestsjælland som du skal se". 

Hele det midt- og vestsjællandske område er præget af gamle købstæder med museer, udstillingssteder og caféer. Her er velbevarede landsbyer, fint udsmykkede kirker, flotte herregårdshaver og rigtigt meget natur. Landskabet var ideelt for vikingetidens småkonger, som kunne slå sig ned beskyttet af slyngede åløb, som det krævede lokalkendskab at besejle. Også Middelalderens købstæder havde glæde af adgangen til havet og fjordene. I nyere tid er Midt- og Vestsjælland præget af, at området ligger tæt på København. De store institutioner som Sankt Hans Hospital og Andersvænge var lige så meget en del af hovedstadens historie som af Midt- og Vestsjællands, ligesom Gyrstinge Søs fortid som vandreservoir fortæller om tilknytningen til København.

"111 steder på Midt- og Vestsjælland som du skal se" er således en bog om seværdigheder i Sorø, Holbæk, Kalundborg, Roskilde, Lejre, Ringsted og Slagelse Kommuner, både kendte og mindre kendte. Forfatteren har udvalgt stederne, og Anne Beth Witte har fotograferet. 

Bogen indgår i forlaget Frydenlunds stadig voksende serie om "111 steder....". Anne Pilø Melillo har tidligere udgivet  "111 steder på Lolland-Falster som du skal se" i serien. 

I foredraget præsenterer hun et udvalg af sine yndlingssteder og fortæller om bogserien.

Se klippet fra Tv Øst, hvor forfatteren fortæller om bogen og nogle af stederne. 

Ny bog sætter fokus på oversete sjællandske seværdigheder | TV2 ØST (tv2east.dk)

Materialer