Om dette arrangement

Tid
(Hele dagen)
Pris
Gratis
Målgruppe
For alle
For alle

Udstilling: Det danske mindretal

04.05.17 - 29.05.17
På Dianalund Bibliotek kan du se en udstilling om det danske mindretal i Sydslesvig.

Torsdag den 4. maj kl. 15:30 åbner der på Dianalund bibliotek en udstilling om ”Det danske mindretal i Sydslesvig. – Alle er velkomne!

I samarbejde med Grænseforeningen i Sorø og Sønderjysk Forening i Dianalund/Stenlille præsenterer Sydslesvigsk Forening (SSF) – (det danske mindretals folkelige og kulturelle hovedorganisation) – en planche- og videoudstilling om det store danske mindretal i Sydslesvig.

Formålet er at styrke forbindelseslinjerne mellem Sydslesvig og Danmark samt øge danskernes kendskab til deres nationale mindretal lige syd for grænsen.

Udstillingen sætter fokus på den historiske forankring af mindretallet i regionen, men også på hvad der rører sig lige nu og her.

Har du yderligere spørgsmål omkring Sydslesvigsk Forening (SSF) og selve udstillingen er du velkommen til at kontakte SSFs foreningskonsulent Tine Andresen på: tine@syfo.de eller tlf. + 49 461 14408 150. - Tine Andresen vil selv være til stede ved udstillingsåbningen.

Alle skoler i Danmark kan booke en gæstelærer, der i ord og billeder fortæller om ”Verdens mest spændende grænseland”. Varigheden er på 90 minutter hhv. 2 lektioner. Tilbuddet er gratis og gælder fra 7. klasse og opefter! Ved udstillingsåbningen er der folk til stede, der kan fortælle mere om undervisningsdelen.