Om dette arrangement

Tid
(Hele dagen)
Pris
Gratis
Bibliotek
Målgruppe
For alle
For alle

Udstilling: Camilla Klippmann

02.08.19 - 31.08.19
August måneds udstiller på Sorø Bibliotek & Bykontor er Camilla Klippmann, der udstiller et bredt udsnit af sin kunst, der er inspireret af tabuemner og sin egen psykiske indre verden..

Om sin kunst og sig selv skriver Camilla således:

”Min udstilling, på Sorø bibliotek, kommer til at bestå af en blanding af det dystre og det drømmende sind. Mine malerier bærer stort præg af min psykiske tilstand. Jeg lider af angst, depression, OCD og border line personlighedsforstyrrelse. Jeg begyndte at male for ca. 7 år siden i en alder af 20 år. Der er meget stor variation i min kunst, både i størrelser, farvevalg og malestil. Jeg er dårlig til rutine og ensformigt arbejde, så det er vigtigt for mig, at kunne udtrykke mig på flere forskellige måder - dette ses tydeligt i min udstilling. Som nævnt tidligere har jeg en del diagnoser og er derfor hjemmegående for tiden. Min personlighed er meget udadvendt, og jeg ser mig selv som en meget farverig og smilende kvinde, men lige så nærmest manisk jeg kan være, lige så sortseende og pessimistisk kan jeg være. Jeg er stor fan af alt, der er anderledes og folk der tør at gå imod strømmen og afvige fra normen. I min kunst kan jeg godt lide at være provokerende, og holder af, at der er store kontraster i mine malerier.

Min kunst er mest af alt inspireret af tabuemner og min egen psyke og indre verden. Du vil i min kunst se abstrakte malerier - malerier af rummet, naturen, engle, dæmoner og aborter. Der er billeder af det vulgære, uskyldige, dæmoniske og himmelske. Mit mål med min kunst er primært at arbejde med mig selv, derudover ønsker jeg at åbne folks øjne og skabe mere forståelse for det psykiske syge sind, som også kan være kunstnerisk skabende.”

Udstillingen kan ses i perioden 2.-31. august i Kunstgangen 1.sal på Sorø Bibliotek & Bykontor.