Om dette arrangement

Tid
8:45 - 18:00
Pris
Gratis
Lokalitet
Danmark
For alle

Maratonsang i bibliotekets gård

02.06.18
Vi synger sange fra Højskolesangbogen. Sangværterne udvælger og begrunder de sange, vi synger.

Fællessangen har fået en rennæssance, og ideen med maratonsang har bredt sig rundt til danske byer og kommer nu også til Sorø. Hvorfor? Fordi vi har brug for sange og for at synge mere sammen. Der er meget, der i dagens samfund skiller os, personlige og erhvervsmæssige særinteresser kan nogle gange berøve os så megen tid, at vi mister blikket for det store fællesskab. Fællessangen ryster os sammen og skaber fællesskab og sammenhængskraft på tværs af forskelligheder. Med maratonsang hylder vi poesien. Sangene vi synger, sætter ord på det, vi ikke selv i hverdagssproget har ord for: kærligheden, sorgen, solopgangen, naturen, troen og det store i livet.

Maratonsang i bibliotekets gård er et samarbejde mellem forfatter og foredragsholder Erik Lindsø, Sanne Lohmann og Sorø Bibliotek & Bykontor. Fra kl. 9 til kl. 18 synger vi Højskolesangbogen igennem afsnit for afsnit godt hjulpet på
vej af vores sangværter og pianister.

Maratonsang i Sorø er et gratis arrangement, hvor alle er velkomne, uanset hvor mange toner, man kan ramme - så længe du har lyst til at synge fællessang og til at synge sommeren ind. Kom forbi, tag plads og syng med så længe, du har tid og lyst.

I Biblioteksgården vil der bl.a. være pop-up café v/Cafe Skotte & Stentoft - der sælger kaffe og kage.

Programoversigt:

Kl. 8.45 - 9.00: Velkomst med morgenkaffe v/ Sanne Lohmann og Erik Lindsø

Kl. 9.00 - 9.50: MORGEN, nr. 1 -34 / Sangvært: Sygeplejerske og menighedsrådsformand Margit Schelde akkompagneret af organist Solveig Bjergkvist.

Kl. 10.00 - 10.50: TRO, nr. 35 - 83 / Sangvært: Forfatter Ida Jessen akkompagneret af organist Solveig Bjergkvist.

Kl. 11.00 - 11.50: LIV, nr. 84- 151 / Sangvært: Bestyrelsesformand for GF Vestsjælland Jørgen Kristoffersen akkompagneret af organist og korleder Annelies van der Meer.

Kl. 12.00 - 12.50: SPROG OG ÅND, nr. 152 - 173 / Sangvært: Rektor ved Sorø Akademi Kristian Jacobsen akkompagneret af organist og korleder Annelies van der Meer.

Kl. 13.00 - 13.50: FRIHED OG FÆLLESSKAB, nr. 174 - 206 / Sangvært: Forfatter og foredragsholder Erik Lindsø akkompagneret af organist Claudia Mørch.

Kl. 14.00 - 14.50: FORÅR, nr. 260 -303 / Sangvært: Borgmester Gert Jørgensen akkompagneret af organist Claudia Mørch.

Kl. 15.00 - 15.50: SOMMER, nr. 304 -338 / Sangvært: Medlem af Folketinget Bertel Haarder akkompagneret af organist og dirigent Jesper Fink Jensen.

Kl. 16.00 - 16.50: KÆRLIGHED, nr. 421 - 456 / Sangvært: Forfatter og foredragsholder Erik Lindsø akkompagneret af organist og dirigent Merethe Lammert Køhl Hansen.

Kl. 17.00 - 17.50: AFTEN, 532 - 572 7 Sangvært: Sognepræst Kristian Østergaard akkompagneret af organist og dirigent Merethe Lammert Køhl Hansen.

Kl. 17.50 - 18:00: TAK FOR I DAG - og på gensyn næste år v/Sanne Lohmann og Erik Lindsø.

Logo maratonsang