Om dette arrangement

Tid
(Hele dagen)
Pris
Gratis
Bibliotek
Målgruppe
For alle
For alle

Januar måneds udstilling: Camilla Damsbo Brix

01.01.20 - 31.01.20
Sorø Bibliotek & Bykontor starter året ud med en ny lokal kunstner på kunstgangen.

Det er Camilla Damsbo Brix på 34 år, der igennem flere år har fordybet sig i akvarelmaleri.

Om sin kunst siger Camilla "Jeg er ekstremt fascineret af akvarellen, et medie der nødigt lader sig tæmme.
Det hele handler om at give slip på sine forventninger og bare lade penslen føre dansen an."

Udstillingen hun viser på Sorø bibliotek er en moderne fortolkning af naturen i sommer og vinter.
Alt er malet i akvarel i hendes hjem på Rødengen.  

"Som barn boede jeg midt i skovbrynet og efter flere år i byen, er jeg nu flyttet tilbage til den smukke soranske natur.
Kunsten er derfor også stærkt inspireret af den natur der omgiver mig - både i skov, mark og have."

Hvis du gerne selv vil lære at male akvarel, så starter Camilla desuden FOF kurser op i Slagelse, Ringsted, Næstved og Sorø.
Find dem på  https://www.fof.dk/sydvest/Kursusoversigt/kreative-kurser/tegning-maling  
Og se mere om kunstneren på www.camilladamsboart.com og www.instagram.com/camilla_damsbo_art.

Udstillingen kan ses på Sorø Bibliotek & Bykontors kunstgang, 1.sal i januar måned.