Om dette arrangement

Tid
(Hele dagen)
Pris
Gratis
Bibliotek
Målgruppe
For alle
For alle

Februars måneds udstilling: Olga Dzurbey

01.02.19 - 28.02.19
Den ukrainske kunstner Olga Dzurbey udstiller på Sorø Bibliotek.

Den skabende vej for den ukrainske kunstner Olga Dzurbey f. 1948


Kunstneren Olga Dzurbey er en lysende repræsentant for den moderne avantgarde kunst. Olga skaber ejendommelige og fantasifulde værker, som med sin originalitet og enestående stilart gør stort indtryk på tilskueren.

Hele sit liv har Olga Dzurbey arbejdet med at bekræfte sig selv gennem sine kunstværker. Kunstneren tænker på den verden hun omgiver sig med og formålet med at være til.

Hun blev født den 16. marts 1948 i landsbyen Vilshanka i en kunstnerfamilie. Olgas far Olexander Yatsuk, var en kendt ukrainsk kunstner som repræsenterede socialrealismens epoke gennem sine mange værker. Han havde stor indflydelse på Olgas videre liv som skabende kunstner. Han var hendes første kunstlærer og trofaste støtte.

Naturens mangfoldige farver har virket inspirerende på Olga lige siden hun var en lille pige. Hun brugte disse farver i sine værker. En skov, en mark, en eng, en flod eller en lille bæk, de rene farver og solens energi og alt det levende hun var omgivet af, gav hende en ånd til at udtrykke disse i hendes mangfoldige kunstværker.

Olga havde en god sangstemme og hun elskede at synge ukrainske folkesange. Derfor besluttede hun sig for at få en uddannelse på et musik- og kulturseminarium i Zhytomyr. Hun blev siden hen leder af sanggrupper og kor som optrådte med forskellige folkesange. Der var liv og arbejde og hun kunne ikke forestille sig et liv uden det.

Mange ting her i livet er afgørende for hvem du omgiver dig med. Mødet med den berømte ukrainske kunstner Maksimenko var ikke en tilfældighed. Han var en nær ven af hendes far Olexander Yatsuk og er gudfar til Olga. Maksimenko så i den unge kvinde et stort kunstnerisk talent.

I 1968 blev Olga gift med Anatoly Dzurbey og i 1969 fik de datteren Tetiana.

I 1981 begyndte Olga at studere på det nationale Kulturuniversitet i Kiev. Hun afsluttede dette studie som specialist i kunstvidenskab i 1986.

Studierne og uddannelsen ledte hende på en ny vej i hendes liv som skabende kunstner. Hendes malerier blev interessante, utraditionelle og langt væk og slet ikke til at forstå for en generation, som var vokset med den socialrealistiske kunst. Kunst i Ukraine var traditionsbunden og havde dybe rødder i sovjetsystemet.

Olga var derfor en af de kunstnere som var med til at ændre og gøre op med den traditionsbundne kunst.

Olga er en kvinde som elsker livet og elsker at skabe ny og anderledes kunst. Hendes unikke stilart er helt hendes egen.

Olga bor i dag i den naturskønne og historiske by Berdichev, hvor hun aktivt tager del byens hverdag og deltager i mange kunstudstillinger i byen og omegnen.

Mange af Olgas malerier hænger i private samlinger i Sverige, Schweiz, USA, Danmark og Ukraine.

Olgas drømme, om at skabe mange nye malerier og finde vejen ved at udtrykke sig selv gennem kunstens mange facetter. Familie, venner og den smukke Ukrainske natur er inspirationskilde til hendes kreative kunst.

Olga Dzyurbey blev i efteråret 2015 hædret som titelmaster i ukrainsk folkekunst. Dette skete ved det ukrainske State Awards, hvor Præsident Petro Poroshenko bemærkede, at Olga Dzyurbey havde udmærket sig med betydelige bidrag til udviklingen, af den nationale kunst og kultur, med gode kreative resultater og høj fagkundskab.

De vigtigste skabende begivenheder i Olgas liv:

1967 - fik hun en musikalsk uddannelse på Musik- og Kulturseminariet i Zhytomyr.

1967-1968 - arbejder hun som musik og korleder i Chudniv Kulturhus.

1968-1973 - arbejder hun som kunstner i Kulturhuset i Berdichev.

1973-2003 - arbejder som kunstner i Kunstnerforeningen i Zhytomyr.

1986 - færdig med uddannelsen som specialist i Kunstvidenskab.

2007 - udnævnt til Folkekunstner i Ukraine.

2015 – hædret som titelmaster i Ukrainsk Folkekunst.