Du er her: Startsiden - Netlydbog.dk - lige i øret
Det
er muligt at downloade
lydbøger via Sorø Bibliotek.
Netlydbog.dk er nu blevet en mere brugervenlig hjemmeside, der lægger vægt på formidling og inspiration.
Det er blevet lettere at downloade og streame lydbøger, og du har mulighed for at bidrage med anmeldelser og kommentarer til glæde for andre brugere af Netlydbog.dk.
Du behøver ikke længere slæbe posevis af lydbogsmapper frem og tilbage til biblioteket, og du skal ikke vente på de nye lydbøger i reserveringskøen.
Min side - er en ny funktion på Netlydbog.dk. Her kan man se, hvad man har haft lånt og restlånetid på det man hører lige nu. Man kan også lave en huskeliste over lydbøger, der kan lånes senere.
Med nogle få klik kan du få adgang til at lytte til over 800 lydbøger. Det kræver blot, at du er indmeldt som låner på Sorø Bibliotek, har en pinkode og er bosat i kommunen.
Lånetiden er 30 dage, og man kan låne lydbøgerne på 2 forskellige måder:
enten som wma-filer (Windows Media Audio) som man downloader til sin PC - med mulighed for at overføre dem til en mp3-afspiller, der understøtter kopisikring
eller ved at streame dem direkte på PC'en og lytte til oplæsningen via et link
Du skal ikke "aflevere" lydbøgerne igen, når du er færdig med dem. Filerne holder op med at fungere efter en måned, hvorefter du kan slette dem. Du kan låne 3 lydbøger pr. måned.
OBS: Da filerne er i WMA-format, kan du ikke overføre lydbøgerne til en iPod. På Netmusik.dk har de lavet en liste med alle mp3 afspillere der virker sammen med Netmusiks teknologi. Det er samme teknologi der benyttes hos Netlydbog.
Har du spørgsmål eller tekniske problemer, kan du evt. prøve at besøge siden med Ofte stillede spørgsmål om Netlydbog.dk.
Prøv Netlydbog.dk.
Husk: Du kan låne en mp3-afspiller på biblioteket, som du evt. kan bruge til at prøve Netmusik eller Netlydbog. Slå mp3-afspilleren op i bibliotekets base for at se om den er hjemme eller reservere.