Du er her: Lokalhistorisk arkiv - Veje og gader
Veje og gader i Sorø og Omegn
Midt i 1100-tallet (1145) forærede Asser Riig, Toke og Ebbe, mægtige stormænd af Hvideslægten, Sor-øen til oprettelse af et benediktinerkloster. Dette kloster gik dog ikke, og Absalon støttede derefter et cictercienserkloster, som med tiden fik udstrakte arealer.
Ved
reformationen blev al jorden inddraget under
kronen og administreret af indenrigsministeren og kultusministeren. Al
jord
på
Sor-øen var således først en del af klostret og
siden af Akademierne.
Christian
IV var den første der byggede et hus uden for Klosterporten,
idet han byggede sig et hus til de af hans børn, der skulle
gå i skole her. "Herrernes Gård" - Storgade 7 - blev bygget
i 1623. Endvidere blev der bygget en kro til overnatning for
besøgende til eleverne, og nogle professorboliger, alt sammen
langs det vi i dag kender som Storgade.
Byen
var i flere århundreder meget lille - en hovedgade - og en
tværgående gade (Øster- og Vester
Brøndstræde). Her stod bybrønde foruden
bybrønden på Torvet. Parallelt med hovedgaden lå en
Baggade mod vest. I den nordlige ende af Storgade var en byport, og fra
Torvet gik Søgade mod vest ned mod Sorø Sø.
Hver
gang der skulle bruges jord til udbygning af byen Sorø, skulle
man gennem en række forhandlinger med ministeriet.
En
stor del af byens gader har naturligt navne med tilknytning til enten
Akademiet eller Hvideslægten. Første gang var da man
byggede en dæmning tværs over søen for at få
en vej ud til stationen, da Roskilde-Korsørbanen kom forbi
Sorø i 1854-56. Vejen kom til at gå over
Priorvænget, hvor kommunen fik overdraget hele det stykke, der
lå mellem Akademiet og Fiskerstien (I dag Ingemannsvej). Det var
i 1850érne.
I 1870
overtog amtmanden et stykke vest for Søgade - Holbergs
Vænge - hvor han byggede sin bolig. Navnet refererer ikke til
Ludvig men til Hans Holberg, fuldmægtig hos byfogeden og ejer af
"Urnes Gård", Søgade 9. I 1888 fik byen et areal
øst for Reitzensteins Allé, hvor man bl.a. byggede en ny
skole, som kom til at ligge uden for byen.
Reitzenstein var overhofmester på Sorø Akademi i
årene 1766-1781. Fordi vejen fra byen og ud til vejen mellem
Slagelse og Ringsted, "Sorø Stræde", var meget elendig,
lavede han sin private vej med et led i hver ende. Han nåede dog
ikke at plante alléen. Det gjorde hans efterfølger i
1784. I 1892 overtog byen resten af arealet øst for byen. I dag
vejene Saxogade, Holbergsvej og Ingemannsvej.
Man
var så småt ved at bygge i forlængelse af Storgade,
ud ad "Sorø Stræde". Herfra gik en vej mod vest -
Frederiksvej. Absalonsgade blev forlænget, idet man i 1904 fik
jord til anlæggelse af Sorø-Veddebanen. Denne bane var dog
allerede begyndt at køre i 1903. Området blev udvidet mod
øst hen til kirkegården med vejene Sunesvej, Ebbesvej og
Tokesvej.
I 1903
fik byen endvidere den jord hvor Regionshuset ligger nu.
I 1917
erhvervedes resten af arealet vest for "Sorø Stræde", ned
til en grøft. I dag Molbechs Allé. Og i 1934 et mindre
område syd for Frederiksvej.
Årstallet
efter gadenavnene er de officielle årstal. mange af gaderne havde
et navn før, og der var ofte bygget nogle huse før navnet
blev vedtaget af byrådet.
Abildvang
Abild: æbletræ
Henviser til den tidligere Stengårds frugtplantage
Abildvej
Abild:æbletræ
Fører til den tidligere Stengårds frugtplantage
Absalonsgade
En af de første veje uden for byens port.
Oprindelig Savværksvej, så Absalonsvej fra 1892 og fra 1905
Absalonsgade. Absalon og
Esbern Snare var brødre og sønner af Asser Riig fra
Fjenneslev. Absalon blev
biskop i Roskilde og senere ærkebiskop i Lund. Han stod bag
oprettelsen af
cictercienserklostret i Sorø. Han døde i 1201, og er
begravet i Sorø
Klosterkirke.
Acasievej
Træ af ærteblomstfamilien. Bladene oftest finnede og
blomsterne gule pon-pon'er eller hvidlige ærte-blomster.
Efter ahorntræet
Akademigrunden
Sorø Akademis område inden for Klosterporten
Alléen.
Blev oprindeligt kaldt
Sorø Stræde. Det var den eneste vej som
førte ind til byen. Den betegnes i 1789 som en jordvej mellem
2 stengærder. Den var
forbindelsesvej mellem byen og den gennemgående Slagelse-Ringsted
Landevej nord
for byen. Se også Reitzensteins Allé. Se Jul i Sorø
2008.
Alstedvej
Alsted optræder første gang i 1199.
Første
led af navnet er et mandsnavn - Alflek - andet led et bebyggelsessted.
Alflek's bebyggelse. (Bent Jørgensen: Danske stednavne)
Efter Anager Bakke (
Blomst
Fører til den tidligere Apotekergård
Asser Riigsvej
Anlagt i 1923. Asser Riig var søn af Skjalm Hvide. Byggede
Fjenneslev Kirke. Herremand i
Fjenneslev. Bror til Toke, Sune og Ebbe. Gift med Fru Inge. Han levede
sine sidste år som munk i Sorø Kloster og døde ca.
1148.
Bakkehaven
Boligkvarter ved Galgebakken (
Bakkevej
Blind vej der fører til Galgebakken (
Bakkevænget
Fører til Galgebakken (
Nordisk gud. Søn af Odin. Blev dræbt af en pil lavet af
mistelten.
Del af forbindelsen mellem Sorø By og Stationen. Anlagt
i 1853-55. Gik oprindeligt fra Stationen
til Priorgade. Ændret i 1950'erne efter omlægning af
Skælskørvej. Se Jul i Sorø 2004
Birkehusevej
Efter lokaliteten Birkehuse
Birkevej
Efter træet.
Bjernede Kirkevej
Bjernede=bjørnehoved eller skov(hoved)fremspring. "Fremspringet
i terrænet hvor der er bjørne". Eller efter mandsnavnet
Bjørn. "Bjørns terrænfremspring". Kendes
første gang i 1287. (Bent Jørgensen: Danske stednavne)
Bjernede Parkvej
Se Bjernede Kirkevej
Bjernedevej
Se Bjernede Kirkevej
Boldhusgade
Ses på et kort fra 1750 uden navn. Den har givetvis heddet
enten Realgade eller Rolighed. Navnet Boldhusgade kendes med sikkerhed
fra 1868. Boldhuset bag stengærdet blev
bygget af Chr. IV
til boldspil. I 1861 byggedes en etage på. Bygningen huser nu
Akademiets
bibliotek. Læs om Boldhuset i Jul i Sorø, 1970.
Borgvej
Efter gården Tuelsborg. Navngivet efter
Tuel Sø. Gården blev nedrevet i
1976, og vejen navngivet i 1972.
Dannet af mandsnavnet Brand og mark. Brand's mark. Kendes
fra
ca. 1440.
Anlagt 1914. Chr. Hviid Bredahl var digter og boede på
Damsgaard i Borød fra 1824 til sin død i 1860.
Fører til Bredholmgården
Broby Overdrev
Tidligere uopdyrket græsningsareal for landsbyen Vester-Broby.
Brobyvej
Vejen til Broby - eller Vester-Broby. Navnet kendes fra
1231 som
Broby "Byen ved broen" (over Suså). Vester adskiller i nutiden
navnet fra Øster Bråby ved Haslev. (Bent Jørgensen:
Danske stednavne)
Brohusevej
Efter Brohus ved bro over Frøsmose Å
Bromme Østermark
Bromme kendes første gang 1248. Oprindeligt
"Brumhoue".
Højene med blomster. (Bent Jørgensen: Danske Stednavne)
Efter lokaliteten Brunemark. Navnet kendes fra 1858. Har sandsynligvis
navn efter den sidste gårdfæster Jens Brun, der 1788 blev
frasat sin fæstegård i Hylstrup. (Danmarks Stednavne)
Bygagervej
Mark med byg.
Byvolden
Efter bøgetræet
Bøgevang
Efter bøgetræet
Bøgevej
Efter bøgetræet
Bøgholmsvej
Bøgholm = ø i Sorø sø ved Parnas. I nutiden
er øen blevet til en halvø. Vejen gik oprindeligt fra
Næstvedvej og langs skoven. Det er en af Frederiksbergs
ældste veje.
Centervej
Vej til industricenter.
Navngivet i 1912. Navnet Christian var en hilsen til alle de
danske konger med navnet Christian.
Dagmarsvej
Efter dronning Dagmar. Gift med Valdemar Sejr. Hun kom fra
Bøhmen og døde ganske ung i år 1212. Hun ligger
begravet i Ringsted Kirke.
Dalen
Danasvej
Daner er en gammel betegnelse for danskere. Betyder
oprindeligt
fladlandsbeboer.
Efter Dansbro Huse
Bryggeriernes Øldepoter ligger her.
Diget
Hans Kaarsberg var ansat som distriktslæge og sygehuslæge
fra 1899. Som embedslæge 1916 til 1926. Han stod for byggeriet af
et nyt
sygehus i 1903. Læs om Kaarsberg i Jul i Sorø 1953.
Navngivet i 1925. Ebbe var søn af Skjalm Hvide. (se Tokesvej)
Efter Egekær Gård
Egestubben
Efter egetræet
Efter egetræet
Efter skovstykket Egevang, oprindeligt kaldet Toften. Egevangen var en
yndet samlingsplads i
starten af det 20. årh. Det var en stor åben plads hvor der
blev afholdt politiske møder,
stævner, sommerfester og gymnastikopvisninger m.v.
Området blev bebygget 1910-12
Efter Ellemose
Efter Ellepindehus
Efter Elmebjærg (
Afledt af Elmebjergvej og Elmebjærg
Tidligere del af Elmebjergvej. Navngivet i 1962.
Efter Naturgas Sjælland I/S, hvis administration tidligere
lå her
Efter gården Engelsborg
Ironisk ment. Vejen var genstand for stor uenighed ved anlæg
Navngivet 1923. Absalon og Esbern Snare var sønner af Skjalm
Hvide. Esbern ejede især megen jord ved Tissø og
Kalundborg. Han døde i 1204.
Falkevænget
Fasanvangen
Fasanvej
Feldskovvej
Fører til skovstykket
Feldskov
Filippavej
Æblesorten Filippa stammer fra Sydfyn, hvor den
kommer fra
en kærne sået at Filippa Johansen i 1880. Det første
træ står endnu, og er fredet. Filippa dyrkes ikke
kommercielt mere, men overlever i haver og er et af de bedste
æbler til æblekage.
Finlandsvej
Fjenneslevmaglevej
Fjenneslevmagle kendes fra 1312. Navnet består af
mandsnavnet "Fialin", "lev", som betyder "noget der er overladt", mere
konkret en arv. Altså "Fialin's arv". Magle betyder stor.
Frederiksberg Have
Efter Frederiksberg Mølle. Sandsynligvis opkaldt efter
møllerens kone
Frederikke (Som stammede fra Frederiksberg ved København).
Først fra 1903 er Frederiksberg den almindelige
betegnelse for bebyggelsen. Frederiksberg ses første gang i
1863. Møllen lå tæt ved det nuværende kryds
mellem Næstvedvej og Frederiksbergvej. Vejen hed oprindelig
Skælskørvej, indtil der blev lavet en ny
Skælskørvej i 1950-erne. Se Jul i Sorø 1960.
Frederiksvej
Frederik Julius Jørgensen (død 1889), glarmester og ejer
af
Postgården. Han byggede et hus til sig selv på Frederiksvej
4 i 1887. Derfor
kaldte man vejen Frederiksvej. En byrådsbeslutning i 1912
ændrede begrundelsen.
Frederik blev nu en hilsen til alle de danske konger med dette navn.
Det gjaldt
tilsvarende for Christiansvej.
Frejasvej
Freja er den nordiske frugtbarhedsgudinde.
Frihedsvej
Efter gården Friheden. Navngivet i 1963.
Navngivet 1923. Asser Rigs hustru.
Efter Frøsmosen. Navnet Frøsmose optræder
første gang ca. 1260. Frø - eller Frey - var en nordisk
frugtbarhedsgud. Det først kendte navn var "Freysmosi". (
Danmarks stednavne)
Efter Fuglager Gård.
Refererer til Sorø Møllebakke
Fulbyvej
Navnet kendes fra 1414. Betydningen er sandsynligvis "Den snavsede by".
Beklager Fulby-borgere.
Fyrrevejen
Fra 1808. Byens hyrde drev byens køer gennem Storgade og
Alleen og ad Fægangen til græsarealer bag skoven, som byen
lejede af Store Ladegaard. Heraf
navnet. Se Jul i Sorø 1964.
Færøvej
Tidligere gartneriareal
Gartnervænget
Gl. Smedevej
Smedevejs oprindelige forløb.
Glentevænget
Godthåbsvej
Grandalen
Gravenstensvej
Gravensten er et lidt ældre navn for
æblesorten
"Gråsten".
Grønagervej
Grønnebakken
Efter området Gulager. Gul sigter enten til agerens frugtbarhed
eller til bevoksningens farve.
Efter tidligere beboer på vejen Skomagermester Hans Peter
Guldberg. Han stammede oprindeligt far København, men boede i
Pedersborg i mange år med sin kone Olivia Kristine Guldberg, som
var født i Døjringe. Se Jul i Sorø, 1993.
Gyrstingevej
Gyrstinge kendes fra 1312-23. Muligvis efter plantenavnet
gurst
(gyvel) og ing (sted). Stedet med gyvel. (Bent Jørgensen: Danske
stednavne)
Gyvelvej
Gøgdamsvej
Hallelevvej
Halli er et gammelt mandsnavn. Betyder "Hallis arvegods". Ses
første gang i 1363. (Bent Jørgensen. Danske stednavne)
Efter lokaliteten Hammeren
Hasselvej
Navngivet 1918. Carsten Hauch (1790-1872) var lektor ved
Sorø
Akademi fra 1827 til
1846. Han underviste i eksperimental zoologi, fysik og kemi. Han er
mest kendt som digter. Se Jul i Sorø, 1990.
Havebo
Haverupvej
Have betyder oprindeligt en indhegning. Rup er en udflytterbebyggelse.
"udflytterbebyggelsen i/ved indhegningen". Ses første gang i
1205. (Bent Jørgensen: Danske stednavne)
Havrevænget
Efter Hæglinge Bro og Hæglinge Gård. Den lå for
enden af Kirkevej, købt af kommunen i 1960 og afbrændt i
1967.
Heimdalsvej
Heimdal var de nordiske guders vagtpost. Han bevogtede
Bifrost -
regnbuen, som var bro mellem jorden og himlen.
Navngivet 1912. Peter Heise (1830-1879) var musiklærer og
organist
ved
Sorø
Akademi 1857 – 1865. Blev kendt som komponist, og skrev bl.a. operaen
"Drot og marsk" og sange som "Jylland mellem tvende have". Se Jul i
Sorø 1957.
Hejreskovvej
Hestehavevej
Efter lokaliteten Hjortholm. "Holmen med hjortene".
Holberg Arkaden
Indviet i 2001
Navngivet 1892. Baron Ludvig Holberg testamenterede hele sin
formue og sine godser til Sorø Akademi ved sin død i
1754. Se Jul i Sorø, 2004
Holbækvej
Førte til en hævning i terrænet ved Tuel Sø
kaldet Holmen
Fabrikant. Etablerede Sorø Stolefabrik. Han startede som
tømrer i Storgade, men byggede i 1911-12 fabrik på
Feldskovvej. Han døde i 1932. Se Jul i Sorø 1999 og 1980.
Del af Pedersborg Huse
Hvedevænget
Hvidtjørnevej
Hybenvænget
Hyldevej
Hylstrupvej
Hylstrup kendes fra 1414. Navnet kan være dannet af mandsnavnet
Hyghulf og torp. "Hyghulf's udflytterbebyggelse". (Bent
Jørgensen: Danske stednavne).
Efter Højbjærg Gård
Efter Højholm Gård
Industrivej
Navngivet i 1970.
Ingemannsvej.
Oprindelig kaldt Fiskerstien, da Akademiets fisker boede for
enden af vejen. Skiftede navn i 1892. B.S. Ingemann var ansat ved
Akademiet fra
1822 til sin død i 1862.
Irisvænget
Islandsvej
Jagtvej
Dannet 1912. Frederik Johnstrup (1818-1894) var ansat ved Sorø
Akademi
fra 1851 til 1866. Han underviste bl.a. i fysik, kemi og mineralogi, og
var medstifter af Sorø Bibliotek. Han medvirkede til oprettelsen
af Håndværker og Industriforeningen, og blev senere
professor ved Københavns Universitet. Vejen fik navn den 18. maj
1912. Se Jul i Sorø, 1995.
Efter gården Juliesminde. Den blev købt af kommunen i
1969. Vejen navngivet i 1970.
Kalundborgvej
Kamillevej
Kastanievej
Efter gården Katrinelyst. Cathrine (1775-1858) var hustru til
gårdens arvefæster Ole Høyer fra 1809 til 1824.
Gården fik navnet i 1809. Se Jul i Sorø, 2007.
Gården blev købt af kommunen i 1969 til udstykning. Vejen
blev navngivet i 1974, men blev kaldt Katrinelystvej mange år
før.
Efter Kildeager Gård
Kildevej
Kirkebjergvej
Tidligere kirkesti mellem Borød og Pedersborg Kirke
Langs Pedersborg Kirkegård
Tidligere Sorø Akademis Frugthave
Kløvervænget
Knabstrupvej
Knab er et gammelt mandsnavn. "Knabs udflytterbebyggelse".
Knudstrupvej
Knudstrup hed tidligere "Gøkstorp", men fra ca.
1440
"Knutstorp". Navnet må derfor betyde "Den af Knud overtagne
udflytterbebyggelse"
Knudsvej
Efter den danske konge Knud.
Efter Kokær Gård
Koldemosevej
Efter Koldemose-gården hvorfra området er
udstykket.
Den blev købt af kommunen i 1966. Vejen navngivet i 1971.
Anlagt 1945. Går ud til Kongebroen. Området blev indlemmet
i
byen i 1937, men der skulle laves en byplan før man gik til
udstykning af
området. Den første Kongebro blev bygget på
kongevejen omkring 1610. (Jul i Sorø 1960)
Vejen er ikke en kongevej. Navnet er af ukendt oprindelse
Efter gården Kongsholm
Kragelundsvej
Efter den i 1969 nedrevne Krogager Gård
Krongårdsvej
Efter Krongården hvorfra området er udstykket.
Nedrevet i 1971
Efter lokaliteten Krøjerup. Den omtales første gang i
1253. Navnet er sandsynligvis dannet af tilnavnet "Krupi", som betyder
krøbling, og torp som betyder udflytterbebyggelse. (Danmarks
stednavne)
Krøjerupvej
Se Krøjerup Overdrev
I 1913 besluttede byrådet, at der skulle anlægges en 3 alen
bred sti fra Johnstrupvej og til stien ved søen således at
den derværende grøft
tørlagdes. Stien løber langs skellet til den gamle
bygrænse.
Kærvej
Refererer til Slaglille gadekær
Efter Køkkenhøj Gård
Ved Bjernedegård. Ladefoged = arbejdsleder på større
gård.
Lyng Huse. Løng = lyng
Efter Langetofte Gård
Langtoftevej
Liljevænget
Efter nu bebygget areal – Lillemarken. En af Sorø Lille
Ladegårds marker.
Lille Ebberupvej
Ebberup betyder "Ebbi's udflytterbebyggelse". (Danmarks
stednavne) Lille Ebberup kendes fra 1440.
Lille Ladegaardsvej
Efter Sorø Lille Ladegård, som den ligger ved.
Efter Lindebjærg med Sorø Kommunes højeste punkt
Østerbjærg (88 meter)
Lindevej
Liselundvej
Efter frugtplantagen Liselund. Udstykket efter 2000 i
Liselundvej Lokesvej, Frejasvej, Heimdalsvej, Baldersvej, Ydunsvej og
Mimersvej.
Lokesvej
Loke var en nordisk gud placeret mellem guder og
jætter.
Far til midgårdsormen, fenrisulven og dødsrigegudinden Hel.
Lorupvej
Lucernevej
Lucerne blev tidligere dyrket meget som
foderafgrøde til
kvæg.
Efter Lundhøj (
Efter Lundsgård, der nu ombygget ligger i nærheden.
Udstykket i 1909-16.
Lupinvej
Lynge Byvej
Lynge Vænge
Lyngevej
Lærkevej
Løkkevej
Udstykket i 1901 fra Frederiksberg Mølle.
Efter området Løng = Lyng, lyngbevokset område.
Navnet optræder første gang i 1307. (Danmarks Stednavne)
Lønnevang
Efter Løvegård
Maglesøvej
Maglesø er første gang omtalt i 1440. Navnet
betyder
"storesø", og adskiller søen fra den nord for liggende
Bromme Lillesø.
Margrethevej
Dronningenavn
Beliggende i industrikvarter. Udstykket fra Juliesminde. Navngivet i
1973.
Mimersvej
Mimer optræder i den nordiske mytologi som en meget klog
skikkelse, som guderne kan spørge til råds.
Anlagt i 1922. Johan Chr. Molbech (1744-1824) var ansat ved
Sorø Akademi fra 1771
til 1787. Han var professor i filosofi og matematik.
Mosedalsvej
Udstykket fra Lundsgården 1909-16.
Efter Mosegaard
Refererer til Frøsmose
Refererer til Frøsmose
Mosevej
Refererer til Pedersborg Mose
Munke-Bjergby – fordi kirken var skænket til Sorø Kloster
Munkevænget
Bebygget fra 1970 og frem.
Møllehaven
Refererer til Sorø Mølle, der lå i nærheden
Møllevej
Vejen til Sorø Mølle. Møllen lå på
vejens højeste sted, hvor den
slår et knæk. På hjørnet af Møllevej og
Holbækvej lå Sorø Dampmølle - det
nuværende Søgården. Se Jul i Sorø, 2007.
Møllevænget
Refererer til Sorø Mølle, der lå i nærheden
Mørupvej
Efter Mørup Hovedgård og Mørup Skov. Mørup
nævnes første gang i 1205, og navnet betyder
Nattergalevej
Norgesvej
Nyrupvej
Nyrup kendes fra 1567. Navnet betyder "ny
udflytterbebyggelse".
(Danmarks Stednavne)
Nyvej
Næstvedvej
Anlagt i forbindelse med etableringen af jernbanens komme
i 1856.
Nødbrøndsvej
Efter Nødbrønds Gård
Nørrevej
Odinsvej
Guden Odin fra den nordiske mytologi. Udstykket fra
Klokkergården. Navngivet i 1970.
Ottesvej
Efter Ottes Banke
Parkvej
Parnas
Efter lokaliteten Parnas ved Sorø Søs vestside. I
nærheden ligger Parnasbanken - et helt lille bjerg. I oldtidens
Grækenland var Parnassos navnet på et bjerg indviet til
guden Apollon.
Pedersborg Huse
Pedersborg. Antagelig efter tidligere ejer Peder
Thorstensen. Død 1175. Bebyggelsen hed oprindeligt bare Borg,
men navnet Pedersborg kendes fra 1205. (Danmarks Stednavne).
Pedersborg Torv
Pedersborgvænge
Peter Damsvej
Peter Dam (1853-1918) Højskolelærer. Gift med
forstanderinden på Ankerhus Magdalene
Lauridsen. Han etablerede forskoleseminarium og børneskole
på Peter Damsvej 1. Se Jul i Sorø, 1958.
Pilegårdsvej
Plessensvej
Efter skovområdet Det Plessenske Overdrev. Carl Adolph von
Plessen (1678-1758) var en af Danmarks største jordbesiddere, og
ejede bl.a. Gunderslevholm og Kastrupgård syd for Tystrup
sø. Han opførte 14 skoler på sine jorder til
bøndernes børn. De fleste i landsbyer mellem Fuglebjerg
og Karrebæk.
Poppelvang
Priorgade
Anlagt 1854-56. Der blev lavet en vej ud over Sorø Sø til
den nyanlagte station i 1854-55 over et jordstykke kaldet
Priorvænget – heraf
navnet. Der har dog aldrig været en prior i Sorø. Byen
overtog jorden, og
husene langs gaden blev bygget kort tid efter.
Præstelodden
Ranunkelvej
Reitzensteins Allé
En allé langs Sorø Stræde forbeholdt
geheimeråd, amtmand
Wolf Veit Christoph v. Reitzenstein, overhofmester ved Sorø
Ridderlige Akademi
1766-81. I begge ender var der en bom. Se Jul i Sorø, 2004.
Ringstedvej
En del af Kongevejen anlagt igennem (eller rettere
nordfor)
Sorø i 1585-86. Åbnet for alle efter 1737. Se Jul i
Sorø, 2007.
Rolighed
Ses første gang på et kort fra 1700.
Rosenvej
Vejen opstår i 1890'erne. Første hus bygget i
1893
Rosenvænget
Rustkammervej
Efter Rustkammer Gård. Rustkammer = våbenkammer
Rydevang
Efter skovstykket Rydevænget. Det betyder et ryddet, indhegnet
jordstykke. (Danmarks Stednavne)
Ryevej
Rylevænget
Rævebjærgvej
Efter Rævebjærg (
Rødengvej
Efter lokaliteten Rødeng
Rødtjørnevej
Røllikevej
Rådhusvej
Efter Sorø Rådhus, som ligger her.
Sasserbrovej
Efter Sassers Bro (over Tuel Å). Broen har eksisteret siden
vikingetiden. Ved Fjenneslev Kirke står en runesten med
indskriften: "Sassur rejste sten og byggede bro". Den har oprindelig
stået ved broen, men har senere været anvendt som fyld i
Fjenneslev Kirkes kirkegårdsdige. Den blev genfundet i 1825.
Oprindelig Saxovej, navneskift 1892. Saxo var Absalons
skriver. Han skrev ”Saxos krønike”. Saxos tilknytning til
Sorø er noget tvivlsom, men man kan læse om ham iJul i
Sorø 1953.
Sejevej
Del af den gamle hærvej tværs over
Sjælland. Se mere her.
Signesvej
Skelbækvej
Efter Skælbæk Gård
Skjalm Hvidesvej
Anlagt i 1945. Skjalm Hvide boede i Fjenneslev i
1100-tallet, og var da en af Danmarks mest indflydelsesrige mænd.
Skjoldnæsvej
Afledt af søbredden øst for Sorø Søs smalle
del kaldet
Skjolden
Skjoldvej
Afledt af søbredden øst for Sorø Søs smalle
del kaldet
Skjolden
Skolestien
Skolevej
Udstykket i perioden 1909-16.
Skovbrynet
Skovvej
Skælskørvej
Anlagt 1856 efter jernbanens komme. Gik oprindeligt til
jernbaneoverskæringen (den nuværende Frederiksbergvej)
Vejen blev omlagt i 1950'erne, og fik sit nuværende forløb
under banen.
Slagelsevej
Se Ringstedvej.
Slaglillevej
Slaglille kendes fra 1186 (Slaglosæ) Betyder
"lysningen
ved terrænsænkningen". (Bent Jørensen: Danske
stednavne).
Slettevej
Efter stednavnet Sletten
Sløjdhaven.
Fra 1903 blev der udlagt et areal ved Veddebanen til
”havesløjd”. Det blev nedlagt omkring 1947.
Smedemarksvej
Smedeparken
Smedevej
Snerlevej
Sognefogedvej
Begynder ved tidligere Sognefogeds Gård
Solbakkevej
Efter ejendommen Solbakken
Solvænget
Sorøparken
Spurvevej
Stamvejen
Navngivet i 1970
Stationspladsen
Pladsen foran Sorø Station
Stenbjærgvej
Efter Stenbjærg Gård
Stensbøgvej
Stenstrupvej
Kendes fra 1182. Navnet betyder enten "Stens
udflytterbebyggelse" eller "stenet udflytterbebyggelse". (Danmarks
Stednavne).
Stillevang
St. Ladegårdsvej
Efter St. Ladegaard Gods. Gården ser første gang dagens
lys i 1644. Se Jul i Sorø, 1983.
Stokholtsvej
Efter Stokholts Huse. Navnet Stokholt kendes fra 1799. Stok refererer
enten til en tømmerstok eller en stork. Holt betyder "mindre
skov".
Storgade:
1750 Storegade, 1822 Realgaden, 1919 Storgade, men blev kaldt Storgade
allerede
i 1905. Byens første gade.
Storkens Kvarter
Strandvejen
Oprindelig lokal betegnelse for vejen langs Susåen
Sunesvej.
Anlagt 1925. Sune var søn af Skjalm Hvide. (Se Tokesvej)
Suserupvej
Kendes fra 1202-1214. Forleddet er navnet Suså og
efterleddet "udflytterbebyggelse". (Danmarks Stednavne)
Svendsvej
Efter den danske konge Svend.
Sverigesvej
Svinget
Syrenvej
Bebyggelsen fandt sted i 1920'erne.
Søbakken
Fører ned mod Tuel Sø
Søbjærg
Efter lokaliteten Søbjærg Huse
Søblink
Fører ned mod Tuel Sø
Søbredden
Søgade
Kendt fra byens grundlæggelse. Ses på kort fra 1660. Den
har aldrig heddet andet,
men dens forlængelse fra Søndergade mod søen
kaldtes i 1740 for Hachsens
Stræde efter en af byens
rigeste mænd, købmand Mogens Hachsen, der boede i
Søgade
9. Se Jul i Sorø, 2005.
Søhegnet
Fører ned mod Tuel Sø
Opkaldt efter gården Søholm, også
kaldet
sognefogedgården. Købt af kommunen i 1965.
Søleddet
Fører ned mod Tuel Sø
Søndergade
1750 kaldt Baggade. Fra 1909 Søndergade. Navnet vedtaget i
byrådet 21. februar 1908. Se Jul i Sorø, 2008.
Sønderskovvej
Efter Sorø Sønderskov øst for Frederiksberg.
Udstykket 1909-16 fra Lundsgaard.
Søskovvej
Efter skovstykket Søskov, syd for Tuel Sø. Navngivet i
1972
Søstien
Fører ned mod Tuel Sø
Søstrædet
Fører ned mod Tuel Sø
Søtoften
Fører ned mod Tuel Sø
Søvang
Fører ned mod Tuel Sø
Søvænget
Tangagervej
Efter Tangager Gård
Tersløsevej
Den sandsynlige betydning af navnet Tersløse er "tør
lysning eller åben plads". Tersløse kendes fra 1299.
Thorsvej
Guden Thor fra den Nordiske mytologi. Udstykket fra
Klokkergården. Navngivet i 1970.
Thyrasvej
Titmosevej
Efter Titmose Gård
Tjørneholmsvej
Efter Tjørneholm Gård
Tjørnevang
Toften
Tokesvej
Anlagt i 1925. Toke var søn af Skjalm Hvide og bror til Sune,
Ebbe og Asser
Rig.
Topshøjvej
Topshøj kendes fra ca. 1200. Det består af
navnet
"Topp" og høj, som naturligvis er en forhøjning i
terrænet. (Danske Stednavne)
Topshøjvænge
Tornmarksvej
Efter Tornmark Gård
Torvet
Trautnersvej
Fra 1897/98 i forbindelse med et gadegennembrud i gården.
Familien Trautner boede i byen i tre generationer. Mogens Trautner
købte i 1847
gården for enden af Vestergade. Han var medlem af byråden i
33 år og blev kaldt
”General Visdom”. Se Jul i Sorø, 1981.
Tuelsborgvej
Efter gården Tuelsborg. Nedrevet i 1974 (stuehuset i 1976).
Tuelsøvej
Efter Tuel Sø. Tidligere (1682) Touelsøe. En mulig
tolkning af navnet er at forleddet stammer fra "thwal", som betyder
sæbe, og refererer til skumdannelse i vandet. Vejen er navngivet
i 1972
Tulipanhaven
Tusindfrydvej
Tystrupvej
Tømrerparken
Udbyhøjvej
Udsigten
Valborgvej
Valdemarsvej
Efter den danske konge Valdemar.
Valmuevej
Varig Allé
Vedelsgade
Anlagt omkring 1900 som en forlængelse af Rolighed. Den
fortsattes
til Sorø Bystation i 1902-03. Navnet
Vedelsgade stammer fra den respekterede amtmand Emil Vedel, som boede
yderst mod vest
ved
Søgade, nu Stiftelsen Sorø Akademis administration.
Bygningen
på stedet er dog bygget
senere af amtmand Groothoff. Vedelsgades datering er lidt uvis, men det
er mellem 1895 og 1902. Se Jul i Sorø, 2002.
Vestergade
Blev i 1750 kaldt Tvergade, senere Baggaden. Fra 1858 kom
den til at hedde Lille Brøndstræde, i 1896 er den
benævnt Vester
Brøndstræde, men den 29.5. 1896 blev det besluttet at den
skulle hedde Vestergade.
En af byens brønde lå her.
Vestervej
Udstykket 1901 fra Frederiksberg Mølle.
Vibevej
Vindelbro
Broen ved Jens Vindelsboes hus, kongens vejopsynsmand
Vinkelstrædet
Vinkelvej
En af Frederiksbergs ældste veje. Begyndt bebygget
ca.
1858. Anlagt kort tid efter
Næstvedvej.
Violvænget
Volden
Efter voldanlægget ved Pedersborg Kirke
Vrangslund
Efter gården Vrangslund
Wilstersvej
Dannet 1912. Christian Wilster (1797-1840) var adjunkt ved Sorø
Akademi.
Han underviste i græsk og andre sprog. Oversatte bl.a. Iliaden og
Odysseen. Navnet blev vedtaget den 18. maj 1912. Se Jul i Sorø,
1996.
Ydunsvej
Ydun var nordisk ungdoms- og kærlighedsgudinde. Hun
forvaltede de guldæbler, som gav aserne evig ungdom.
Yrsavej
Æblehaven
Tidligere frugtplantage
Ødemarksvej
Efter Ødemark Gods. Navnet kendes fra 1280, og det betyder
naturligvis "øde, uopdyrket strækning, udmark'". (Danmarks
stednavne)
Ølsgårdsvej
Efter gården Ølsgaard.
Østergade
Hed i 1750 Blegdamsgade, senere Brøndstræde, Store
Brøndstræde, Øster Brøndstræde, og den
29.5.1896 blev det vedtaget at den skulle hedde Østergade. Her
lå en af byens
brønde.
Østervang
Østervej
Østervænget
Navngivet i 1961.
Ålerendevej
Efter vandløbet Ålerenden
Åvænget
Refererer til beliggenhed ved Heglinge Å