Netop Ægir blev et samlingssted for akademieleverne. Årsagen var bl.a., at eleverne her var uden for Akademigrunden og kunne ryge deres tobak, de kunne købe en anden slags mad for små penge, og hos Stine, skovløberkonen, kunne de gennem en menneskealder få den moder lige omsorg, som de ofte små drenge savnede – selv om de først som voksne indrømmede det.

Da Stines mand døde i 1910, måtte hun fraflytte stedet. Der dannedes en forening med omkring 900 medlemmer som skaffede hende husly ved Vindelbro, hvor hun hvert år fik mange besøg af nye og gamle elever, til hun som 77-årig flyttede hen til en datter.

Soraner bladet skrev om tiden ca. 1890: Ægir var et sted hvor pæne folk tog hen, og hvor Akademiet tolererede, at drengene tog hen. Her kunne de uden optrækkeri købe sødmælk, spejlæg, solidt landbrød med smør, tykmælk, med revet brød og puddersukker og kaffe med hjemmebag og æbleskiver.